Randers - Hadsund Jernbane

Randers-Hadsund banen - RHJ

Indhold

Løst og fast om RHJ
Rullende materiel (på Jernbanen.dk)
Randers (DSB)
Randers Privatbanestation
Scandia
Dronningborg
Dronningborg Maskinfabrik
Dronningborg Allé
Gimming
Vejlagervejen
Spentrup
Hald
Gjerlev
Østermarken
Øster-Tørslev
Vinstrupvejen
Dalbyover
Dalbyneder
Havndal
Trudsholm
Nebstrup
Norup
Aamølle
Hadsund Syd
Hadsund Nord

Løst og fast om Randers-Hadsund banen

Randers - Hadsund åbnede den 10. oktober 1883 og lukkede den 31. marts 1969.

Læs historien om Randers-Hadsund banen på Jernbanen.dk

RHJ-køreplan gyldig fra 26. maj 1968. Med lidt god vilje og et par stærke briller, skulle det være muligt at læse køretiderne.

Eksempler på RHJ-banemærker.

Stationer

Fortegnelse over RHJ-stationer, ekspeditionssteder og trinbrætter med anførsel af kilometerafstande. Her er der tale om afstande fra Randers (DSB), medens de afstande der er angivet i sporplanerne, er afstandene fra banens egen station i Randers, Randers Privatbanestation, og samtidig de afstande, der er (var) angivet på stationsskiltene samt i køreplaner m.v. Pt. har jeg noget svært ved at se sammenhængen i afstandene, der adskillige steder tilsyneladende hverken passer hér eller dér.

Randers station (DSB)

"Tog mod Hadsund"

RHJ-perronen på Randers DSB-station, --her set mod hhv. sporstopperen ...

... og mod Hadsund. Fotos: 29. marts 1969.

Randers Privatbanestation - km. 0,0

"Randers Privatbanestation" men samtidig hovedkontor for banen.

"Stationsbygningen" og perronen, her set i retning mod Randers (DSB). Motorvognen til højre i billedet er RHJ M 2.

Stationsterrain set mod Hadsund ...

... og mod Randers (DSB).

Lidt længere fremme møder jeg pludselig en nærmest sennepsfarvet enkeltkørende skinnebusmotorvogn, HP Sm 30. Farven genkender jeg straks, -fra min nedlæggelsestur langs Hjørring-Løkken-Aabybro (HLA - HP) d. 17. august 1963. Der er kun dette eeeene danske privatbaneselskab med netop den farve. Motorvognen blev overflødig ved Hjørring Privatbaner efter nedlæggelsen af HLA-strækningen og er derefter købt af RHJ.

Remise- og værkstedsområdet i Randers.

RHJ´s gamle damp.remise. Sporet der fører venstre om remisen, er strækningssporet mod Hadsund. Bemærk den herlige trækbuk for sporskiftet i forgrunden. Hvorfor tog man ikke lige et billede ???

Det indre remiseområde med drejeskive og fire-sporet motorremise.

Set i modsat retning bemærker man nok først og fremmest skinnebusmotorvognen RHJ SM 52 under ophugning. Dernæst en mindre remisebygning med "direkte" sporforbindelse, idet portene åbnes lige ud over drejeskivegraven.

På det sidste foto fra området er HP SM 30 kommet tilbage fra DSB-stationen for at få påfyldt brændstof. Atter ses den lille remise og bagved en ældre hvidkalket, tagstensbeklædt bygning, der formentlig også dengang tilhørte banen, idet man -over det lille plankeværk- "genser" de gamle "afhjulede" godsvogne, der også ses på første foto. Området mellem den lille remise og godsvognene må vel derfor også have været banens( smedie ?). Fotos: 29. marts 1969.

Scandia trinbræt - km. 1,2

Dronningborg trinbræt - km. 2,3

Indvielsen af Dronningborg trinbræt. Avisudklip: 5. maj 1952. Arkiv: Uffe B. Pedersen.

Stationsskilt på hhv. bagsiden og forsiden af bygningen.

Trinbrætbygningen set i retning mod Hadsund ...

... og mod Randers. Alle fotos: 29. marts 1969 (2 dage før banens nedlæggelse).

Dronningborg Maskinfabrik trinbræt - km. 2,6

Trinbrættet set mod nord, Hadsund ...

... og mod vest, Randers. Foto: 29. marts 1969.

Dronningborg Allé trinbræt - km. 3,0

Trinbrættet havde en forholdsvis kort levetid, idet det kun var i brug fra ca. 1951 – 1958. Foto haves desværre ikke.

Gimming trinbræt - km. 5,3

Det korsformede læskur set mod NØ ...

... og mod SØ.

Gimming trinbræt. set mod nord (Hadsund) ...

... og mod syd (Randers).

Trinbrætsignalet, ---"Skal De med toget, --stil vingen vandret og toget vil standse", som der ofte står på et lille skilt under signalvingen.

Om dagen var det som regel ikke noget problem for lokomotivføreren / motorføreren at se signalets stilling, men om natten ... Mange trinbrætsignaler i "beboet område" var forsynet med et elektrisk rødt lys, der kunne tændes i mørke, men dette var ikke tilfældet her. Derfor var de sat et lys-reflekterende materiale op på vingen, et materiale, der kunne tilbagekaste lyset fra togets (skinnebussens / motorvognens) frontlanterne, og derved gøre lokoføreren opmærksom på, at han -når vingen var stillet vandret- skulle standse ved trinbrættet. For at vingen ikke tilsvarende skulle kaste lyset tilbage i "nedslået stand", var der i denne stilling anbragt en beskyttelsesskærm foran det reflekterende materiale.

De tre huller i vingen er sandsynligvis det eneste tilbageværende efter nogle oprindeligt indsatte "katteøjer", der dengang kunne reflektere lyset som tre vandrette markeringer (Stop for optagelse af passagerer) eller tre lodrette markeringer (Ingen passagerer at optage). Dengang var der så ikke behov for den ekstra skærm.

Lem trinbræt - km. 7,2

Lem trinbræt (med et mere moderne eletrisk trinbrætsignal) set mod nord (Hadsund) ...

mod Ø-SØ ...

... og mod syd (Randers). 29. marts 1969.

Nu har man hørt det med ....

"Lem trinbræt blev ikke kun brugt som alm. trinbræt (af- og påstigningessted), men også som fast krydsningssted".

En af "siden"s læsere, Niels-Allan Bay Nielsen har venligst gjort opmærksom på dette forhold og fortsætter:

"I årene 1963 - 68 fandt der fast togkrydsning sted her mellem togene 3 og 4, på hverdage.

Tog 4 (afg. Hadsund kl. 7.10) ankom til trinbrættet kl. 8.05. Efter evt. ekspedition (af-og påstigning af passagerer), kørte toget ind på sidesporet. Dette tog kunne være fremført af enten skinnebus eller en af Scandia-kielervognene. Herefter ankom tog 3 (Randers afgang kl. 7.55) og afgik mod Hadsund kl. 8.07. Dette tog var altid en skinnebus og udgjorde dagens første (ud af fire) gennemgående tog til Aalborg. Efter endt krydsning fortsatte tog 4 mod Randers (DSB) kl. 8.08. De sidste par år afgik begge tog kl. 8.10".

Som "gammel" jernbanemand synes jeg, at der må være et problem omkring af- og tilbagemelding m.v, forhold som sikkert har været i orden iht. lokale bestemmelser, men som det kunne være interessante, at se på tryk. På veteran- og særtogsture er det oplevet adskillige gange, lørdag-/ søndage med ringe trafik, og hele proceduren fastlagt i særtogsanmeldelsen, men da skete krydsningerne / overhalingerne altid på stationer, hvor der --selvom stationerne var ubetjente på tidspunktet-- var mulighed for at første togs tog- / motorfører kunne komme i telefonisk kontakt med en i proceduren fastlagt, betjent togfølgestation. Nu meldte føreren så sit tog ankommet til den ubetjente krydsningsstation --vel at bemærke, når toget var kørt ind på sidesporet, sporskiftet var lagt tilbage til "ret spor" og aflåst--, og først på dette tidspunkt, måtte næste (det andet) tog sendes afsted mod det første. OK, --der er måske anbragt en linietelefon i det store firkantede skab ved siden af betjeningsskabet for overkørselsanlægget, men der er --som det ses af "grafen"-- overhovedet ikke indlagt tid til "øvelsen" i køreplanen. Hér ved RHJ, sendte man faktisk --tilsyneladende "i blinde" og i fast daglig hverdagsdrift-- to tog mod hinanden på samme spor med krydsning for øje på et ubetjent trinbræt.

Trinbræt med fast togkrydsning ! ! !

Tænk hvis eet af togene en dag kørte for langt (glemte en krydsning) ! ! ! ! ! Det sidste år (næsten), fra d. 26. maj 1968 til nedlæggelsen d. 31. marts 1969 var tog 3 tidligere lagt med 10 minutter, dvs. med afgang fra Randers (DSB) kl. 7.45. Herved kunne man forlægge krydsningen til Spentrup kl. 8.06.

Vejlagervejen trinbræt - km. 9,1

Ved trinbrættet var der tidligere et læskur helt ude ved vejen.

Vejlagervejen set mod NV (Hadsund)...

... og mod SV (Randers). 29. marts 1969.

Spentrup station - km. 10,9

Postkort visende Spentrup station omkring året 1905, idet man nede i togstammen aner en af banens oprindelige damp-vogne, opgivet som trækkraft og her ombygget til alm. personvogn.

Samme fotovinkel og uden tog, men til gengæld kun to dage før banens nedlæggelse. En "banealder" senere, set mod nord (Hadsund)...

... og mod vest (Randers).

RHJ Qa 102 ved siderampen på Spentrup station. 29. marts 1969.

Hald station - km. 15,1

Hald station set mod nordøst, Hadsund, ...

og mod sydøst, Randers.

Vejfacaden set mod SV.

Stationsterrainet set mod nord, Hadsund, ...

... og mod syd (Randers).

Beklageligvis skete der på min nedlæggelsestur d. 29. marts 1969, et uheld med de af mine negativer, der skulle have vist netop Hald station. Til alt "Hald" :-) kom jeg igen forbi stedet og stationen et "Haldt" :-) år senere, -i efteråret 1969. Bortset fra, at ukrudtet voksede fint mellem skinner og sveller, og stationen så "rimelig ubeboet" ud (begyndende forfald/hærværk), var der tilsyneladende intet hændt i det forløbne første halve nedlæggelsesår, så jeg fik mine manglende fotografier, og endda i langt bedre lys ! ! ! Fotos fra Hald: 27. oktober 1969.

Stoffers Udvidelse i Varmen

”Det var en bagende hed Julidag i 1920. Jeg satte mig i Privatbanetoget paa Hadsundbanegaarden i Randers for at besøge min Fødeby, der ligger ved en af Smaastationerne paa denne Bane. – Middagssolen straalede fra en skyfri Himmel, og ikke en Vind rørte sig, da den for sin Langsomhed berømte ”Hadsundpeter” (det lokale Kælenavn) arbejdede sig ud paa landet, medens vi Feriepassagerer – Damerne i deres lette Sommerkjoler og Herrerne i Skjorteærmer – gispende af Varme i de overophedede, smaa Kupéer forbannede den Langsomhed (det var jo før Rutebilernes Tid !), der om faa Øjeblikke skulde blive vor Redning. – Vi havde forladt Hald Station og skulde være i Gjerlev om faa Minutter. Banen gaar her i store Sving, men da den tillige falder særdeles stærkt, var Farten forholdsvis stor; - Toget kørte ”af sig selv”, d. v. s. vi ”holdt frihjul”, som det populært hedder. Af og til lød Lokomotivets Fløjt foran de ubevogtede Overkørsler, men pludselig blev jeg opmærksom paa, at der blev fløjtet Faresignal (tre korte Fløjt, gentaget indtil Togpersonalet begyndte at bremse); lidt efter skurede Bremserne haardt mod Hjulene, medens Vognene i stigende Grad begyndte at ”duve” op og ned paa en Maade, der betænkeligt mindede om Bjergrutschebanen i Tivoli. Opskræmte, som vi naturligvis blev, ventede vi i Spænding i nogle Minutter, men lidt efter standsede Toget, og med en befriende Følelse ilede vi ud for at se, hvad der var hændt.

Og dette var følgende: I den stærke Solvarme havde skinnerne udvidet sig så meget, at de paa et Sted af Banen havde løftet sig – og Svellerne med – op af Ballasten. Da Toget naaede dette kritiske Punkt, pressede det selvfølgelig Skinnerne ned, men da der imidlertid var gledet Grus og Sten ned i Svellernes Leje, bevirkede dette dels en forskellig Højde, dels Vridninger af Skinnerne; heraf Vognenes ”løsslupne” Bevægelser, der med større fart nødvendigvis maatte have medført en Afsporing. Som bekendt lægges Jernbaneskinner altid med en Smule Mellemrum (Stød), beregnet paa at Skinnerne udvider sig i varmen, men disse Mellemrum har altsaa ikke været tilstrækkelige her; rimeligvis har tillige Skinnernes Justering været forsømt, men Varmen gjorde altsaa Udslaget; ydermere forværres Forholdet derved, at Skinnerne under en saa haard Bremsning, som den der fandt Sted, ”følger med” i Togets Bevægelsesretning. Som det vil ses af Billedet, er det en ganske antagelig Bue, Skinnerne beskriver i Luften. Afstanden fra Ballastunderlag til Skinnetop blev målt til ½ Alen, saa det vil indses, at det ikke har været en ganske farefri Kørsel.

Brammingeulykken i Statsbanernes Historie menes jo foraarsaget paa en noget lignende Maade. For øvrigt blev Uheldet her taget med godt Humør saavel af Passagerer som Personale. Der blev sendt Bud til Gjerlev efter Smede, der kom og savede et Stykke af hver skinne; Forskellen var dermed udlignet, saa vi kunne fortsætte, - en Oplevelse rigere, der heldigvis ikke fik ulykkelige Følger.

V.K. Jensen. ”

Gjerlev station - km. 18,8

Gjerlev station set mod NØ, Hadsund ...

... og mod NV, Randers.

Stationsterræn set mod SØ, Hadsund ...

... og mod NV, Randers. Her ses også stationens lille fine vandtårn ...

Østermarken trinbræt - km. 20,9

Østermarken trinbræt var -ligesom en stor del af de øvrige trinbrætter- anlagt efter, at banen havde anskaffet motorvogne. Af en eller anden grund blev dette trinbræt aldrig optaget i publikumskøreplanerne, ovennævnte fortegnelse over stationer m.v, ligesom det heller ikke er med i ”tilgængelige” tjenestekøreplaner.

I anledning af banens nedlæggelse er der tillyst et udflugts- og særtog. Tilskuerne begynder at indfinde sig, og medens "Mutter" bliver siddende i bilens varme...

... må "Fatter" ud for at se sig omkring. Det må da snart komme, --toget. ...

... og det gør det, --røg og damp anes i horisonten.

Udflugtstoget, trukket af DSB F 665 og VLTJ 5 på vej mod Hadsund, mens regnen fortsætter med at falde fra himlen.

Øster-Tørslev station - km. 21,7

Øster-Tørslev station (navnet synes at blive stavet på flere måder, --også i banemæssig sammenhæng) set mod SØ, Hadsund, ...

... og mod SV, Randers. Fotos: 29. marts 1969.

Især for år tilbage kunne man vist ikke beskylde banerne for, "at smide omkring sig med pengene". (i det mindste min opfattelse af "livet" på stationer og godsekspeditioner, hvor der i det daglige skulle spares på alt, ofte så meget, at det blev dyrt ! ! ! ) Bemærk således opbygningen under platformen foran varehuset. Hvorfor købe materialer "ude i byen", når man har den til "smid-væk-pris".

Vinstrupvejen trinbræt - km. 24,7

Vinstrupvejen trb. set mod nord, Hadsund ...

... og mod vest - sydvest, Randers. Fotos: 29. marts 1969.

Dalbyover station - km. 25,8

Dalbyover station set mod nord, Hadsund, ...

... og mod vest, Randers.

Vejfacaden. Ganske vist er vejret bestemt ikke noget at skrive hjem om, og ganske vist er det (næsten) banens nedlæggelsesdag, men stationerne ser "godt nok" triste ud, og det skyldes vist ikke alt sammen den skrantende økonomi. Alligevel har man dog forsøgt at gøre den (næsten) sidste dag lidt festlig, og det er næppe hærværksmænd, men derimod den kraftige blæst, der halvt har nedlagt flere flagstænger:

Terræn set i retning mod nordøst, Hadsund ...

... og mod sydvest, Randers.

Dalbyneder trinbræt - km. 26,7

Atter et eksempel på, at privatbanerne ikke "smed om sig med betroede midler". De sidste rester af plankerne fra en ældre åben godsvogn har her fundet anvendelse som beklædningsbrædder til læskuret.

Heller ikke til trinbrætsignalet til højre, har det været nødvendigt at gribe dybt i "kassen". Signalets underdel er -som det ses- et kasseret skinnestykke, og lur mig, om ikke også resten -stort set- er fundet i den "rodekasse" (brokkasse)af gamle dele/materialer, som man næsten altid kunne finde i eller ved enhver privatbanes værksted.

Dalbyneder trinbræt set mod N-NV, Hadsund.

Der er heller ikke brugt mange kroner på en perron til de rejsende. Man må håbe, at motorføreren for det sidste tog lørdag nat, har været i stand at få ind- og udstigningsdøren til at holde nøjagtigt ud for perronen, så en evt. "fugtig" aften ikke endte totalt "våd" i banegrøften. I øvrigt må man da have taget vejbanen med i brug, hvis begge en skinnebus´ døre skulle have "fast jord under fødderne". Og hvad med en Scandia-kielervogn. Ikke just en sag for ældre og gangbesværede.

Vedr. brugen af trinbrættet, så var der faktisk flere beboere fra den nordvestlige del af Dalbyover, der brugte trinbrættet, da en del af Dalbyover lå noget nærmere ved trinbrættet end Dalbyneder. Trinbrættet blev flyttet omkring 1964/65, --formentlig efter et mangeårigt ønske fra brugerne. Tidligere lå det ca. 75 m syd for vejen. Man kan på det sidste billede lige ane den gamle perron mellem to af pælene.

Medens det gamle trinbræt endnu eksisterede, holdt togene alligevel normalt ved vejen for afsætning af passagerer. Kun hvis der var vist signal for optagelse af passagerer holdt toget ved selve trinbrættet. Hvis det ikke lige var passagerer motorvognsførerne kendte, var et stående spørgsmål fra deres side altid: "Ja, du vil vel af ved vejen" ? Og det ville de jo selvfølgelig.

... og mod S-SØ, Randers. Ganske svagt anes det gamle trinbræts placering i baggrunden. På kortskitsen ses også placeringen af hhv. det gamle og det nye (afbillede) trinbræt.

Niels-Allan Bay Nielsen (i barnevognen) og far fotograferet på det gamle trinbræt.

Foto: Lilly Nielsen. Sommeren 1953.

Havndal station - km. 30,3

Havndal er i dag, bortset fra Spentrup, den største by mellem Randers og Hadsund, og kan takke RHJ for sin vækst. Da banen blev etableret, var der kun nogle få huse. De omliggende byer, Udbyneder, Udbyover, Klattrup og Kastbjerg var større, men når man valgte Havndal som stationsby, var det i høj grad på grund af terrænforholdene.

JAF (Jydsk Andels Foderstofforening) havde siloer eller lagerbygninger ved en del stationer rundt omkring i Jylland. JAF, der blev grundlagt i slutningen af 1800 tallet, blev i 1969 slået sammen med DAG (Dansk Andels Gødningsforretning) til DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a). JAF-sidesporet blev brugt frem til banens nedlæggelse.

RHJ M 4 på vej mod Hadsund på en tilsyneladende solrig dag i 1968.

Tilsyneladende er bilen -der her holder på perronnen med motorhjelmen åben- den samme, som på det efterfølgende vejfacade-foto holder på vejsiden af stationen. Man har åbenbart kunnet tillade sig at benytte sig af det gode vejr og reparere(?) bilen på perronen. I baggrunden til højre for toget, Hadsund-toget, kan man se et mørkt rør, der peger op i luften. Dette rør er en del af siloen ved korn- og foderstoffirmaet "Mercur", beliggende ved sidesporet øst for stationen. Foto: Max Rasmussen.

Havndal station set mod nordøst, Randers, ...

... og mod nordvest, Hadsund.

Vejfacaden. Fotos: 29. marts 1969.

Lidt af en F-vogn for enden af det lille sidespor for korn- og foderstofforretningen "Mercur" ca. 1965. Arkiv: Hans Stückler.

Trudsholm trinbræt - km. 31,8

Fotos: 29. marts 1969.

Trudsholm trinbræt, opkaldt efter den nærliggende, flotte gamle herregård af samme navn, set mod NV, Hadsund.

At man tilsyneladende ikke har ofret opfyldningsjord, for at få trinbrætbygningen op i "normal" højde, ses ganske tydeligt, selvom der synes at være plads lige ved siden af ! ! ! Man må så håbe, at loko-/motorføreren har kunnet se et standsningssignal (som jeg har svært ved at se på billederne - måske er det den sorte plade, der ses, men som ikke rigtig ligner banens øvrige tilsvarende signaler), hvis der har været rejsende at optage, og de har taget ophold i læskuret ! ! !

Bemærk iøvrigt emailleskiltene på skuret, "THOR ØL" med Thor´s sorte ged placeret lige i den store røde sol. Dengang hang de en masse steder, --bare der idag havde hængt eet hos mig. Endnu en gang mener jeg, at det er på plads, at nævne det "rimeligt dårlige" vejr. Bemærk det usigtbare, regnfulde vejr, når man ser ud mod skoven i baggrunden.

Trinbrættet set mod NØ, Randers. Fotos: 29. marts 1969.

Nebstrup trinbræt - km. 34,4

Nebstrup trinbræt set mod N-NV, mod Hadsund ...

... og mod NØ, mod Randers. Fotos: 29. marts 1969.

Norup station - km. 36,7

Foto: 29. marts 1969. ---^

Norup station set mod NØ midt i 1960-erne. Arkiv: Hans Stuckler.

Norup station set mod SØ, mod Randers. Fotos: EVP. 29. marts 1969.

Aamølle trinbræt - km. 38,3

Sidesporet syd for vejen (til venstre på sporplanen) forsvandt et af de første år i 1960’erne.

Fotos: EVP. 29. marts 1969.

Aamølle trinbræt anno 1908, --foto via glasplade ! ! ! Bemærk sporbefæstelsen, og ikke mindst placeringen af trinbrætsignalet bag bygningen og på modsatte side af vejen. Begrundelsen må være oversigtsforholdene, at kurven medfører, at en lokomotivfører vil se signalet for sent, hvis det står på perronen. Foto: Privateje.

Aamølle trinbræt set mod Hadsund ...

... og mod Randers. Foto: 30. marts 1969.

Hadsund Syd station - km. 40,7

Hadsund Syd set fra toget -i retning mod Hadsundbroen og Hadsund Nord- ved ankomsten til stationen. Arkiv. Hans Stückler.

Den gamle Hadsund Syd-stationsbygning, set mod Hadsund ...

... og mod Randers.

Vejfacaden.

"Erstatnings-perronen", vestre perron for tog mod Randers, set mod Hadsund ...

... og mod Randers.

Lidt af vestre perron, ældre ledvogterbolig og -til højre- østre perron for tog mod Hadsund.

Østre perron, for tog mod Hadsund, set i retning mod Hadsund ...

Næsten som set fra lokomotivførerens plads: Hadsund Syd set i retning mod Randers. Arkiv: Hans Stückler.

Hadsund broen - km. 41,2

Th: Kontrolsignal for overkørselen, der anes i baggrunden, og -tv- et dækningssignal (?) for sporskiftet længere fremme for afgreningen til havnebanen (det venstre spor) -- Og hvad ser jeg yderst til venstre: EVP´s lille Mascot, KC 34 487, der har bragt mig rundt til mange af landets privatbaner.