1. generation S-tog

Tidligt foto optaget af James Steffensen. Her er der sat en signalskive i en særlig holder på fronten. Bemærk også det hvid/sorte destinationsskilt: København H-Vanløse.

2-vogns tog fotograferet foran Enghave Maskindepot ca. 1947. I baggrunden beboelsesejendomme i Ingerslevgade. Foto: DSB.

Vanløse, April 1966. Sommer eller vinter, --arbejdet skulle passes, S-togenes, men også mit.

S-togsafsporing. Valby ca. 1952. Foto: Formentlig datidens "Nationaltidende", som blev holdt i en årrække.

Udklip foretaget i en ung alder og indklæbet i et skole-kladdehæfte. Teksten og datoen har ikke sagt mig så meget, så det blev desværre kun fotografiet, der fandt vej til hæftet.

S-tog mod København / Klampenborg, set fra Carlsbergbroen. 11. juli 1967.

Motorvognens forreste strømaftager er afmonteret, men alle løbebrædder er bibeholdt ! ! !

S-tog mod Vanløse, set fra Carlsbergbroen. 11. juli 1967.

. . . mens alt er afmonteret på motorvognen her (nærmest). Mellem disse to "yderligheder" sås flere mellemformer.

Bemærk i øvrigt, at de nærmeste fire vogne er samlet som et "fast" togsæt bestående af motorvogn-mellemvogn-mellemvogn-motorvogn. Hertil er koblet (i de travle timer) et to-vognssæt bestående af en styrevogn og en motorvogn. Samme oprangering ses på det andet foto herover.

Fs xxx. Hvidovre, september 1970.

Georg Schmidt har venligst stillet nogle af sine (gode - evp-bem) 1. generations-fotos til rådighed. Billederne afslører med al ønskelig tydelighed, at der er meget langt fra den "officielle" DSB-vinrød (der er lidt omkring litreringen ved vognmidten) til disse vognes udseende. Hvem skaber ligge denne kulør i model ???

MM 783 i Klampenborg 21. september 1976 med den "ubestemmelige" mørke farve, som det meste af 1. generations-materiellet efterhånden havde. Fotos: Georg Schmidt.

MM / FS 783-983 og 799-959 som myldretidsstamme i Klampenborg d. 21. september 1976.

Det er da bare S-toget ---mens der endnu var tog til (evp-bem.). Foto: Georg Schmidt.

Københavnske S-tog. -- Ca. 50-60 år siden !

Blandt nogle af mine gamle dias fandt jeg disse fire fotos, som jeg ikke selv er fotograf til, og ikke husker, hvorfra de kommer ! ! ! Det er egentlig synd for billederne, der nok kan fortjene at komme frem i lyset.

Hellerup

Tog mod Ballerup. Bemærk oprangeringen: MM-FM-FM-MM.

Linie A mod Klampenborg.

Til højre i billedet ses kystbanesporene, spor 1 og 2, hvor kystbanetogene dengang ikke holdt. Klampenborgtoget holdt i spor 3 med udstigning til højre i kørselsretningen. Holtetoget (linie B) holdt i spor 4 med udstigning til venstre. I spor 5 holdt, såvidt huskes, linie F når det skulle videre til Klampenborg. Linie C, som oprindelig havde endestation i Hellerup, brugte formentlig også normalt spor 4.

Dybbølsbro

Set mod København H og med det gamle, lidt specielle halvtag . . .

De hvide skilte langs S-togssporet, er skiltene for S-togenes standsningssteder - 2, 4, 6 eller 8 vogne. Den gamle kulbro, der ses i baggrunden, måtte lade livet i "småbidder" i løbet af 2015-16.

. . . mens der ikke var et tilsvarende for de rejsende mod Valby.

S-togene i dagligdagen

Nu er (var) S-togene jo andet end fotos af togene, --der var også en (passager-)dagligdag:

Set over mange år som passager i (de gamle) første generations S-tog og stationerne de standsede ved, kan man nok se nogle interessante / morsomme forhold omkring deres kørsel. Her skal det huskes, at der de første mange år (til ) var såkaldt stationskontrol (billetkontrol), hvor en "kontrollør" skulle se (kontrollere) passagerernes rejsehjemler ved indgangen til befordringen, og kontrollere / indsamle passagerernes billetter ved udgangen. Denne billetkontrol kostede -naturligvis- penge, og der var derfor kun kontrol i den ene ende af stationerne (pånær enkelte stationer).

Dette (og passagerernes manglende tid) medførte at lange de fleste passagerer ved kørselens begyndelse foretrak at tage plads i den ende af toget, der var nærmest udgangen på ankomststationen. I myldretiden kunne man således konstatere, at vognene nærmest for- og bagende var fyldte "til bristepunktet", men vognene i midten af toget -om ikke var tomme, så- var næsten tomme.

Som en af mine tidligere kolleger udtrykte det: Man kunne have klaret det med et togsæt i hver ende og en laaaaang stang mellem de to togsæt --- der sad jo alligevel ingen.

S-tog på vej ud ! ! !

København L, hvor der var blevet plads til nogle udrangerede 1. generations S-tog. ^---v 9. september 1976. Foto: Georg Schmidt.

København L, hvor der var blevet plads til nogle udrangerede 1. generations S-tog. ---^ 9. september 1976. Foto: Georg Schmidt.

Vognkasserne af MM 782 og FS 982.

MM 782 -- To S-tog kollideret i tunnelen mellem Nørreport og Østerport stationer.

Fredag d. 7. september 1973 skete en alvorlig S-togsulykke i tunnelmundingen ved Østerport station. Et S-tog fra Nørreport, der holdt for ”stop” ved Østerports indkørselssignal, blev påkørt bagfra med stor kraft af et efterfølgende S-tog.

Mangelfuld observation af signalerne var antageligt årsag til en forkert opfattelse af et signal, som -efterfulgt af en for sen opbremsning- var årsag til ulykken. Ved denne blev 3 personer dræbt.

Ulykken bevirkede, at al togdrift mellem København H og Østerport blev indstillet, og først søndag d. 9. september var sporene ryddet.

"Opfej" efter ulykken på Nørreport d. 7. september 1973. Redningspladsen, København Gb. ^---v Sept. 1973.

Efter at de ødelagte vognkasser var transporteret til centralværkstedet på fladvogne, kom der dagen efter et par vogne med -bogstavelig talt- "opfej", de sidste oprydningsrester af vognene.

Resterne af vognene afventer tekniske undersøgelser, ansvarets placering og derefter endelig ophugning.

DSB MM 782, Centralværksted Kh. -- 5. november 1973. ^---vv

DSB FS 982, Centralværksted Kh. -- 5. november 1973. ^---v

DSB Mm 710 v. Cvk. Kbh. på vej til ophug. -- 4. september 1970.

DSB Mm 723 v. Cvk. Kbh. på vej til ophug. -- 4. september 1970.

Bemærk de små hvide "manillamærker" der er bundet til de forreste håndgreb på flere af vognene: Adressen på ophuggeren.

Bemærk også at de to motorvogne, 723 herover og 724 herunder vender hver sin vej. Forklaringen er, at nogle togsæt var sammenkoblet motorvogn-mellemvogn-mellemvogn-motorvogn. Når et sådant "sæt" blev skilt, kunne dette ses.

Med 2. gen. S-togene vænnedes vi til, at de altid kørte motorvogn-styrevogn-motorvogn-styrevogn, hvorved alle motorvogne eller styrevogne hver især vendte samme vej.

DSB Mm 724 v. Cvk. Kbh. på vej til ophug. -- 4. september 1970.

DSB Mm xxx v. Cvk. Kbh. på vej til ophug. -- 4. september 1970.

DSB Fm 885 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning. -- 4. september 1970. (Det er ikke negativet, der er ridset -- det er vognen.)

DSB Fs 905 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning. -- 5. maj 1970. ^---v

DSB Fs 907 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning. -- 4. september 1970.

DSB Fs 910 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning. -- 4. september 1970.

. . . og så er det helt slut.

Afbrænding af S-togs-motorvogne på "Emballagepladsen", København Gb. ^---v 12. februar 1967.j

Personer med tilknytning til / gang på Jernbanemuseet i Odense, må vel kunne udlede, hvilke vogne, der blev afbrændt d.12. februar 1967.

En tur i skoven (Hareskoven) med et af museumstogene i 1978.

1.gen. S-tog. Hareskoven. -- Oktober 1978.

Se også DSB S-tog på Jernbanen.dk.

EVP.DK