EVP.DK

EVP logo

Dragør - Amagerbanen - AB

Amagerbanens stationer

Dragør station


Dragør sporplan, -- som jeg så den maj 1957.

Dragør stationsskilt. -- Maj 1957.

Som nævnt i indledningen, kan man vise fotografierne i flere forskellige rækkefølger, motiv-mæssigt (idet der ses bort fra optagelsestidspunkterne), strengt tidsmæssigt, eller -og det er det jeg har valgt- motivt-mæssigt med hensyntagen til optagelsestidspunkterne. Fotografierne af stationsbygningen følger derfor som ”en tur rundt om bygningen” i de forskellige årstal og i det omfang det kan lade sig gøre.

Sommergæsterne ankommer. Dragør station. -- Ca. 1910. -- Postkort.

Stationen myldrer af liv. Dragør station. -- Udateret postkort.

AB-bænkevogne. Dragør. -- Ca. 1910.

.... og turen går som oftest mod stranden. Dragør station. -- 191x.

Mens de lokale ser undrende til ...... Dragør, jernbanekiosken. -- Ca. 1910. -- Kiosken blev først nedrevet i 1969. -- Postkort.

.... ligger stationen hurtigt atter øde hen ....... ^---v Dragør station -- Udateret postkort.

Dragør station. -- Ca.1907-10. -- Postkort.

. . indtil næste hold gæster ankommer. --- Postkortene stammer fra årene omkring 1910-15.

”Fra de glade og tossede tyvere huskes en ”tilløber”, en kendt københavnsk kaffegrosserer, der boede i en herskabelig villa på en af Dragørs mange nyopdukkede villaveje. Han blev hver morgen ved grosserertid fulgt til Amagerbanen af sin unge, blonde frue, en datter af byens populære konditor Buch, hvis Dragør-klemmer var meget omegnskendte i tyverne. Fra sin faste bænk på Amagerbanens perron fulgte kaffegrossereren, hvordan de mere anonyme mappebærende landliggere tilkæmpede sig plads i 3-klassevognene. Selv tog han først plads i ”Prærieekspressens” 2. klasses magelige, røde plyshynder, når stationsforstanderen høfligt nærmede sig hans bænk, gjorde honnør og meldte, at nu kører vi, hr. grosserer !

Ren lilleby-idyl. Københavnerminder 1960.

... Og midt i 1920´erne er alt materiel i brug. Foto: Dragør Lokalarkiv.

Toget fra København er ankommet, 1924. Foto: Rutherford.

AB nr. 7 med tog i august 1935. Foto: Erik Johansen.

Dragør station, set mod øst. -- Maj 1957.

Dragør station, perronfacaden, set mod sydøst / mod Dragør gamle bydel. -- Maj 1957.

Dragør station, perronfacaden, set mod sydvest. -- Maj 1957.

Dragør station, vejfacaden / stationspladsen, set mod VNV. -- Maj 1957.

Dragør station, vejfacaden / stationspladsen, set mod ØNØ. -- Maj 1957.

Samme fotovinkel, men set fra luften i 1957. Foto: Dragør Postkontor ?


Postale forhold

Den 1 juli 1867 omdannedes det allerede eksisterende brevsamlingssted i Dragør til en mindre postekspedition, der fra 1889 blev ”selvstændigt regnskabsførende”, og fra 1902 blev omdannet til egentligt Postkontor.

Indtil åbningen af Amagerbanen havde postvæsenet haft lokaler ”ude i byen”, men fra 1. august 1907 flyttedes postkontoret til stationen, hvor der også var indrettet tjenestebolig på 1. sal for postmesteren.

Og dengang var tjenesteboligen for postmesteren ”noget der ville noget”: Spisestue, dagligstue, herreværelse, soveværelse, børneværelse, køkken med spisekammer, og -i loftsetagen- pigeværelse og gæsteværelse.

I 1957 indstilledes kørselen -som nævnt- på den yderste del af Amagerbanen, hvorefter postvæsenet overtog stationsbygningen. Alt var imidlertid ikke som lokalbefolkningen ønskede det. Amager Bladet bragte i 1960 et læserbrev: ”Dragør er efterhånden ikke nogen helt lille by mere, men selv om der efterhånden bor ikke så få tusinde mennesker, så slumrer posthuset stadig sin tornerosesøvn 2 timer hver dag fra kl. 12-14. Resultat af læserbrevet udeblev dog foreløbig, og først i 1964 blev der foretaget en større ombygning, hvor stationens ventesal blev indrettet som postekspeditionslokale. Den gamle gråblå ventesal var nu blevet til ”et pragtfuldt, stort, lyst og venligt ekspeditionslokale. Se lige nedenfor: A pro pos.

Tro nu ikke, at alt hermed var godt: Nu klagedes der over, at man bød buspassagererne, at de skulle stå ude under åben himmel i regn, sne og kulde, medens de kunne sende længselsfulde tanker til ”den rødglødende” (kakkelovn) i hjørnet af den gamle ventesal.

I 1986 nedlagdes postmesterboligen, og den er i dag omdannet til kontorer, arkiv m.m.

Dragør st, Stationspladsen. -- 15.august 1971.

Dragør station, Stationspladsen. -- Juli 1979.

Dragør station, stationspladsen. -- 20. august 2001. ^---vv

Dragør station, Stationspladsen, set fra / ad Linde Allé. -- 20. august 2001.

Dragør station. Stationspladsen. ^---vv 7. august 2012. Stadig postbygning / -kontor.

Den forhenværende perronfacade. ^---v -- 7. august 2012.

Stationspladsen med nutidens busser. ^---vv -- 7. august 2012.

Stationspladsen med nutidens busser. -- 7. august 2012.

Dragør gamle stationsbygning ^---vv 11. juni 2015 - nu (2015) "Sparekassen Sjælland".

Set fra Linde Allé. -- 11. juni 2015. ---^

Bygningen er her overtaget af Sparekassen Sjælland. -- 11. juni 2015.

Den forhenværende perromfacade. -- 11. juni 2015. ^---v

Dragør gamle stationsbygning - nu (1915) Sparekassen Sjælland. -- 11. juni 2015.

Rundt omkring stationsbygningen:

Dragør station, indkørselsterræn set mod vest (Amagerbro), maj 1957.

Dragør remise og vandtårn. -- maj 1957. ^---vv

Bemærk den gamle bunker fra 2. verdenskrig -midt mellem remisen og vandtårnet.

Vandtårnet, Dragør, set mod vest / køreretning mod Amagerbro. -- Maj 1957.

Dragør, vandtårnet. Foto: Niels Andersen, Dragør. / Arkiv: Dines Bogø.

Dragør. -- 1935. Foto/arkiv: Søren Arnbo.

Vandtaarnet, Dragør. ^---vv Foto: H.J. Brask. Arkiv: Rob. P. Larsen, Dragør.

"Bagsiden af medaljen" -- AB-vandtårnet i Dragør. -- Ca. 1957. Så kan der næppe tappes ret meget mere vand af den vandpost ! ! !

Dragør, vandtårnet. Tegnet efter fotos og optælling af mursten.

Eet vandtårn . . . to farvesammensætninger ! ! ! 1-87-model af vandtaarnet i Dragør. ^---vv

De to tårne er fremstillet med ca. 30 års mellemrum -- der kan ske meget på 30 år ! ! !

Som nævnt er de to tårne fremstillet efter mine fotografier fra maj 1957 og optælling af mursten 22 x 5,5 cm / 23 x 6,5 cm med fuger)

Det gælder her, som andetsteds nævnt, at dengang var det ikke til at fremskaffe tegninger af den slags -- der var simpelthen ingen forståelse for den slags "pjat". Unødig indblanding i sådanne sager (og "nettet" var -som bekendt- ikke opfundet endnu).

Det hjalp en del på det (foråret 1957), da Danmarks Radio - TV sendte deres dengang nye række 10.000-kroners quis´er: "Kvit eller dobbelt" lørdag aften. Her fik "man" pludselig øje på mange almindelige menneskers mærkelige fritidsbeskæftigelser, jernbaner (senere sporvogne), sommerfugle o.m.a. En dengang ukendt mand, Kaj Mose Nielsen, stillede op i emnet "Jernbaner" og vandt de 10.000 kroner. Nu blev det pludselig accepteret, at man kunne interessere sig seriøst i den slags. Vi mærkede det tydeligt og talte meget om det i Dansk Modeljernbane Klub (DMJK). Der blev en helt anden forståelse for den slags, og en cigar mens man talte om det, skadede jo heller ikke.

Nå - det var billederne: Optaget som sort/hvid optagelser (farvefilm var opfundet, men hundedyre for en nyansat trafikelev -- så det blev sort/hvid. Skønt maj måned, var vejret ikke for godt den dag i 1957, da jeg havde fri fra arbejdet på Sorø station. Gråt og trist.

Billederne blev optaget, fremkaldt/kopieret og sat i album.

Der skulle gå flere år, førend modelbygning af tårnet blev aktuelt. Da havde jeg glemt alt om farver, og tårnet var revet ned forlængst. "Problemet" var dog ikke større end: Jeg havde jo billederne, og det lyse tårn (midterdelen) var naturligvius lyse beton-sten, som alle banens mindre stationsbygninger, med underdel af røde sten ca. 1 m op (til under vinduerne).

Således blev det.

Der skulle gå ca 30 år, og interessen for (også) jernbaner, var blevet en helt anden. Nu fik jeg -af en lokalkendt- at vide, at tårnets midterdel i sin tid var bygget af gule mursten. -- På den igen.

Byggematerialer. 1975-76 ---^ 2006 ---^

Jeg var meget betaget af de mange nye, flotte plastikbygninger (samlesæt), der var fremkommet fra firmaet HELJAN. Flotte og skarpe støbninger. Tænk, om man selv kunne lave noget tilsvarende ved de ønskede bygninger, der ikke kunne købes.

En tanke opstod og blev afprøvet: En håndvarm, blød klump modellervoks blev presset ned over en HELJAN bygningsgavl, lidt større end den ønskede murflade. Gavlen og modellervokset blev skilt ad, og der blev hældt et lag hvid trælim ud over den murstensprægede voks og glattet pænt ud. Når det var tørt, kunne det limes på karton og klippes/skæres ud i den ønskede facon. Tagets tagsten (og døre/vinduer) blev fremstillet på samme måde.

Lidt hvid gibs var blandet i limen, for at sikre, at den færdige farve ville være gråhvid og ikke -næsten- gennemsigtig, som limen ellers blev.

Tårnets "krop" blev udsavet i småstykker af appelsinkasse-krydsfinér og limet sammen. Nu var der fremkommet mange forskellige udgaver af murstenspapir, også gult papir, som det nu skulle være, og papiret blev limet på, på vanlig vis. Taget her, er fremstillet af småbølget bølgepap, ridset på tværs af bølgerne.


Dragør havnebane

Sporplan for Dragør station i 1907. Projekttegning. Dragør havn ---->

Allerede i forbindelse med åbning af jernbanen i 1907, havde man planlagt en havnebane fra Dragør Station til Dragør Havn foran Strandhotellet. Arealet til havnebanen blev eksproprieret, og -i det mindste- nogle forberedende arbejder blev udført !

Dragør havnebane. Projekt, 1907.

Der blev aldrig lagt spor, men helt op til nutiden -måske endnu ?- kunne / kan man finde de gamle afsætningspæle / justerpæle, der i sin tid angav sporets forløb mod havnen, i området omkring Løkkestien.

Afsætningspæl ved Løkkestien i Dragør. Arkiv: Dines Bogø.

Efterfølgende så man flere gange på projektet.

I 1917 foreslår firmaet AMA i Tømmerup, at Amagerbanen (antyder, at det kunne være en god idé) evt. anlægger en havnebane fra stationen til Dragør havn (eller evt. at få gjort noget ved de allerede eksisterende planer). Denne anmodning sker på baggrund af, at man forventer forsendelser af grøntsager -fra hele landet- til losning i enten Kastrup eller Dragør havne. Da Kastrup havn er privatejet, foretrækker man tilsyneladende den kommunalt-ejede Dragør havn, idet man nok forventer at kunne opnå nogle bedre aftaler her. Imidlertid er der det problem, at der ikke er jernbanespor helt ned i havnen, hvilket er en forudsætning for en rentabel transport, og derfor opfordringen.

Tilsyneladende har anmodningen ikke gjort det store indtryk på banens ledelse, for i 1918 giver man foreningen "Dragørs Fremme" tilladelse til, at det eventuelle baneareal må benyttes til offentlig spadseresti, mod at banen til enhver tid og uden udgifter, igen kan få dispositionsret over arealet.

Flere større gartnerfirmaer ønskede, at kunne sende grøntsager til Sverige via havnesporet og videre med fragtskib.

I 1924 lukker firmaet AMA deres virksomhed i Tømmerup, og året efter, --i 1925-- foretager Amagerbanen så den projektering af havnebanen (som AMA anmodede om i 1917 !?!?!?) over de aktuelle matrikler, men mere blev det dog aldrig til.

Så hvis nogen -i de pågældende haver- finder et gammelt stykke lodretstående jernbaneskinne (såkaldte "Justerpæle" til angivelse af sporets højde og retning i banens tidligste anlægsface - så langt nåede man altså.), er det måske de sidste rester af den havnebane, der ikke blev til noget.

- Smiley -