EVP.DK
-
-
- Broer, Sjælland
- Broer, Fyn og Jylland
- Brændstofforsyningsanlæg
- Drejeskiver, DSB
- Dokumenter
- Drejeskiver, privatbaner
- Kabelhytter
- Kvæg- og svinefolde
- Læskure
- På materiellet
- På stationen
- På strækningen
- Rutebiler
- Sneplove
- Sporstoppere
- Stationsskilte, DSB
- Stationsskilte, privatbaner
- Tjenesteboliger
- Trinbrætskilte, privatbaner
- Togviserskilte
- Troljer, dræsiner
- Vandtårne, DSB
- Vandtårne, privatbaner
-
- KS vogntyper
- KS linje 1
- KS linje 2
- KS linje 3
- KS linje 5
- KS linje 6
- KS linje 7
- KS linje 8
- KS linje 9
- KS linje 10
- KS linje 11
- KS linje 13
- KS linje 14
- KS linje 15
- KS linje 16
- KS linje 18
- KS linje 19
- KS linje 20
- KS linje Buh
- Nedlæggelse af KS 1972
- Odense Sporvej
- Århus Sporveje
- Sporvejshistorisk Selskab
- Sporvogne på postkort
-
- Modeljernbaner
Almindingen - Gudhjem Jernbane - AGJ
Indhold
- Generelt om De Bornholmske Jernbaner
- Aakirkeby
- Skørrebro
- Almindingen
- Christianshøj
- Aaløse
- Øster-Marie
- Østerlars
- Stavehøl
- Gudhjem
Aakirkeby station - km. 0,0
Se under Rønne-Neksø Jernbane - RNJ.
Skørrebro trinbræt - km. 2,8
Almindingen station - km. 5,0

Sporplan Almindingen station.


Almindingen station. -- 15. april 1960. ^---v


Almindingen station. Vente-bygningen / passagerlæ ret forude. Til højre ses varehuset og til venstre lidt af stationsbygningen. Foto: Arkiv: Foreningen DBJ.

Det nedlagte tracé otte år efter nedlæggelsen. Er skinnerne ikke kommet længere ???
Christianshøj trinbræt - km. 6,8

Sporplan Christianshøj trinbræt.
Hvis ikke Danmarks største trinbrætbygning, så i det mindste een af dem. Når banen en hel søndag igennem havde kørt glade passagerer til skov og (nej ikke strand, men) sø, så skulle der en stor bygning til, for at rumme dem alle, i tilfælde af pludselig regn, og de alle ville hjem.
Se også Erik, My 1287´s hjemmeside om Christianshøj trinbræt.
Aaløse station - km. 10,7

Sporplan Aaløse station.

Har man ikke tidligere set, at de to arkitekter Kay Fisker og Aage Rafn, der vandt arkitektkonkurrencen om bygningerne til banen, havde til opgave, at få bygningerne til at falde ind i landskabet på lige fod med områdets øvrige bygninger, ja --så må man da kunne se det her. Var det ikke for indgangen i gavlen og stationsnavnet ovenover, kunne det vel ligne enhver almindelig bondegård. Faktisk var jeg selv i tvivl dengang. I følge kortet skulle stationen ligge her, men . . . . . . nå, --det gjorde den så også ! ! !
Øster-Marie station - km. 13,7

I ovenstående overskrift er benyttet den stavemåde, som ses på gavlen af stationsbygningen. Andre steder - f. eks. på Geodætisk Institut / Kort- og Matrikelstyrelsen´s kort bruges stavemåden Østermarie i eet ord - der i øvrigt synes at være vore dages stavemåde.

Østermarie station. -- 15. april 1960. ^---v

. . .

Var der nogle, der sagde, at postvæsenet og jernbanepersonalet ikke kunne arbejde sammen ! ! ! Dette synes modbevist her, hvor de er fælles om at tømme lokumsspanden. Arkiv: Foreningen DBJ.

Stationsbygningen, perronfacade ---^ og vejfacade ---v. 25. august 2001.


Varehuset, perronfacade ---^ og vejfacade ---v.

(Desværre set i kraftigt modlys). 25. august 2001.
Østerlars station - km. 17,8

Stationsbygningerne er tegnet af de to arkitekter Kay Fisker og Aage Rafn i efteråret 1915, og bygget i 1916, som resultatet af en konkurrence i "Architekten" i februar 1915. Her vandt de andenpræmien, men dommerkomitéen anbefalede alligevel deres projekt (!!!).
Bygningerne her -og på banens øvrige stationer- skulle ikke adskille sig for meget fra de stedlige bygninger, og blev -vist især senere- rost meget. Denne, såvel som de øvrige af disse arkitekters bygninger på Almindingen-Gudhjem-banen (minus Aaløse !!!???), er nu fredet.
Stationsbygningen i Østerlars er kalket svenskrød.

Østerlars station - banefacaden. -- 15. april 1960. . . .

. . . og vejfacaden.

Kobbeå ved Stavehøl

Overføringen over kobbeå, i Stavehøl. "Geodæt. Inst./KMS - Målebordsblad 1928-40".

AGJ - Gudhjembanens bro over Kobbeaa v. Stavehøl. -- Juni 2014. Foto. Per Alstrup. ^---vv


- - -

Tak til Per Alstrup og Jesper Reinfeldt.
Stavehøl trinbræt - km. 20,5
Gudhjem station - km. 23,1

Sporplan Gudhjem station.

Gudhjem station. 15. april 1960. ^---v

Den lille bygning nærmest stationsbygningen er stationens varehus. Den næste, større bygning (til venstre) er "vognskuret", en del af det to-delte remiseanlæg. Selve lokomotivremisen ligger skjult bag varehuset.
Se mere om stationerne på Erik, My 1287´s udførlige hj.side om Gudhjem station.

Gudhjem. Udat. postkort. Bemærk hhv. "Kaffeslottet" ved billedets venstre kant og remiseanlægget ^ lige herover.
Gudhjem 2001

Perronfacaden . . .

Vejfacaden . . .

. . . med det gamle varehus, der nu er privatbeboelse.

Den gamle remise, -- med remise/værksted til venstre og vognskur til højre . . . ^---v


Vognskuret, facaden mod det forhenværense stationsterræn. -- I baggrunden ses varehuset.
Se mere om stationerne på Erik, My 1287´s udførlige hj.side om Gudhjem station.
Kaffeslottet
. . . og hvad har Kaffeslottet så med AGJ og Gudhjem station at gøre, siden det er med her ???

Egentlig intet, --meeen, alligevel har det noget med jernbaner at gøre. . . -- 15. april 1960. ^---v

Efter nedrivningen af Københavns anden hovedbanegård blev en del af nedrivningsmaterialerne købt og -i 1912- anvendt ved opførelsen af et lille ”slot” i Gudhjem – i øvrigt øens eneste – når man vel ser bort fra Hammershus-ruinen. "Slottet" blev bygget af en københavnsk kaffegrosserer Sahl, og fik efterfølgende navnet ”Kaffeslottet”. F. eks. er svære søjler af granit - i slottes hall - genbrug fra hovedbanegården, og de er således kommet tilbage til øen.
I 1988 blev den svært misligholdte bygning renoveret med stor omhu, ligesom slottets park med den næsten spanske trappe blev istandsat. Bygningen har i årenes løb været benyttet til de mest besynderlige formål: Pensionat, lejrskoleintenat, hønsefarm og galleri, mens det seneste forsøg på at anvende den til "Bed and Breakfast, tilsyneladende foreløbig ikke er blevet til noget.
-