EVP.DK

EVP logo

Københavns Sporveje linje 10

Den 12. oktober 1968 blev linie 10 nedlagt som sporvogn. Billederne vises i køreretning mod byen, uanset de enkelte vognes aktuelle køreretning.

Linie 10 kører ind mellem / rundt om husene til stoppestedet / endestationen på Toftegårds Plads. 11. oktober 1968.

Linie 10. KS 890. Toftegårds Plads. -- 11. oktober 1968.

Bygget: 1966. Længde: 19,1 m. Bredde: 2,2 m. Siddepladser: 36. Ståpladser: 119.

Vognen er -sammen med nr. 815- tilbagekøbt til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor den er under restaurering til 1972-udseendet. Begge vognhalvdele er renoveret, forsynet med nyt gulv og lakeret. Kabelarbejder og indvendig aptering fortsætter, og en nykonstruktion af døre samt renovering af sæder og holdestænger er igangsat.

KS 886. Toftegårds Plads. -- 11. oktober 1968. ^---vv (dagen før . . . . . . . ! ! ! )

KS 600-1519. Vigerslev Allé v. Carl Allers Etabl. / Sjælør Boulevard på vej mod byen ^---v 1. august 1968.

KS 532 Vigerslev Allé ved Sjælør Boulevard - på vej mod byen. -- September 1968.

KS 533. Vigerslev Alle. -- 28. marts 1958.

KS 884 på Enghave Plads. -- September 1968.

KS 851 på Enghave Plads. I baggrunden Enghavevej. -- September 1968.

KS 858 på vej fra Istedgade ind på Enghave Plads. -- September 1968.

KS 822 på vej fra Enghave Plads ind i Istedgade. -- September 1968.

KS 595-1581. Istedgade v. Gasværksvej. -- September 1968. ^---v

KS 600 +1581. Tietgensbroen. -- 22. juli 1968.

Tietgensbroen, sporvognene og Carlsberg-hestevognene 1968.

På disse fotos er det Københavns Sporvejes linie 10, der nærmer sig sin nedlæggelse --- det samme gør bryggeriet Carlsberg´s udbringning af øl / returkørsel af tom emballage til / fra københavnske caféer og værtshuse eller bodegaer. (+ KS 885)

Her er der desværre mere fart over sporvognen end over fotografiapparatets lukker - alligevel -synes jeg- et godt foto med øjenkontakt og smil mellem kudsk og vognstyrer.)

Hestevognen er kun kørt et par vognlængder, --men sporvognen er allerede helt ude af billedet.

Tietgensbroen. September 1968. ^---v

KS 600 + 1519, Tietgensbroen. September 1968. ^---v

KS 595. Tietgensbroen. -- 22. juli 1968, hvor linie 10 kører stærkt på det sidste ! ! !

Bemærk gadebelysningen med de flotte, dobbelte gaslamper. De blev også fjernet nogle år efter ! ! !

KS 847. Tietgensbroen. -- 11. juni 1968.

KS 595. Tietgensgade(Tietgensbroen) ved Bernstorffsgade. 11. juni 1968.

KS 610. Bernstorffsgade/Tietgensgade. -- 22. juli 1968.

I baggrunden det gamle Vestre Elektricitetsværk med sit lille morsomme "fyrtårn" på hjørnet af bygningen.

KS 1576. Bernstorffsgade / Tietgensgade. -- 22. juli 1968.

KS 8xx. Tietgensgade v. Tivoli. -- 11. oktober 1968.

KS 863. H.C. Andersens Boulevard / Stormgade / Tietgensgade. -- 11. oktober 1968.

KS 884. H.C. Andersens Boulevard / Stormgade / Tietgensgade. -- 11. oktober 1968.

KS 852. Stormgade. -- 11. oktober 1968.

. . . og herfra fortsatte linie 10 mod Bispebjerg / Emdrup / Søborg.

--------------------

Afsporingen af linje 10 den 28. marts 1958

Sakset fra DSBs blad "Vingehjulet"

Sekunder fra katastrofen

”I den hylende østenstorm, der fredag den 28. marts 1958 strøg ind over København, var der ingen, der henimod kl. 9.40 tænkte på, at skæbnen var ved at rette an til en grufuld katastrofe på et ganske bestemt sted i byen, hvor alt på dette tidspunkt prægedes af såre almindelig hverdag. Skæbnens redskaber denne kolde forårsmorgen var en af Københavns Sporvejes ældre, gule sporvogne på linie 10 på vej ind ad Vigerslev Allé med en snes passagerer ombord i hovedvognen og en på grund af omledning over Padborg først på dette tidspunkt kommende Hamburg-Express.

Med forskellig hastighed nærmede dramaets to hovedaktører sig skuepladsen for dette: Broen, der fører Vesterfælledvej over den banegrav, hvori den sjællandske vestbanes dobbeltspor, S-banens dobbeltspor og sidesporet til Carlsbergbryggerierne ligger, og kl. 9.41 gik da tæppet for, hvad der kunne have udviklet sig til en forfærdelig katastrofe, hvis ikke …. Den nævnte linie 10 skal normalt nedsætte hastigheden for at klare sporkurven, der skal føre den fra Vigerslev Allé ind på Vesterfælledvej og broen, men det skete af endnu knap fastslåede årsager ikke her, og resultatet var, at hovedvognen ca. midt i kurven forlod skinnerne og fortsatte efter en retlinet bane hen ad vejbanen og op på fortovet, hvor den tørnede mod en svær, støbt pille, der stod umiddelbart foran broens jernfags østlige side. Men sporvognen fortsatte og forcerede næste hindring, det svære, murede rækværk, der spærrer adgangen til banegravens skråning, og først da den var kommet så langt ned ad denne skråning, at den med sit forparti (førerrummet) ragede ind i det søndre vestbanespors fritrumsprofil, standsede den sin løbskkørsel.

Vidner til denne dramaets første del var 3 jernbanemænd, nemlig: Overportør John P. Jørgensen, portør O.T. Johansen og portør C.R. Petterson, og de reagerede omgående, idet skrigene fra de rædselsslagne passagerer i sporvognen fortalte dem, at her var omgående hjælp nødvendig, men de var ikke et øjeblik i tvivl om, at denne hjælp i første omgang skulle ydes indirekte, nemlig ved at forhindre en endnu større ulykke i at finde sted, d.v.s. forhindre et fra Valby kommende tog i at køre ind i den havarerede sporvogn. Men i samme nu blev de 3 mænd klar over, at de havde fortvivlende lidt tid til rådighed, for dette tog var allerede i fuld fart på vej fra Valby.

Afsted sprang de da, så hurtigt deres ben kunne bære dem, ud mod det kommende tog, hvor de to mænd på E 978: Lokomotivfører E.R.P. Jensen og lokomotivfyrbøder K.A. Bagger hurtigt blev opmærksom på de løbende og ivrigt gestikulerende skikkelser, der var på vej imod dem, og lokofører Jensen var ikke i tvivl om, at det gjaldt om at få toget bragt til standsning – og hurtigt. Med ild fra alle bremseklodser passerede det tunge tog de tre mænd, man da den store E-maskine nåede sporvognen, var hastigheden nede på skridtgangstempo, og ganske stilfærdigt, næsten varsomt ”barberede” maskinen forpartiet (førerrummet) af sporvognen og holdt så.

Så var tiden inde til at yde de tilskadekomne i sporvognen direkte hjælp, og den strømmede snart til fra alle sider. Ganske vist var 18 mennesker kommet til skade, men vi har alle grund til at være taknemmlige over, at disse 18 og måske endnu flere ikke blev dødens bytte, og vi, der tjener under det gyldne vingehjul, må have lov til at være stolte over, at det var tre af vore kolleger, der ved deres snarrådige indgriben her kom døden i forkøbet.”


Dette var således ”Vingehjulet”s beretning om den alvorlige ulykke. Allerede samme dags eftermiddag var ulykken da også på forsiden af datidens ”Berlingske Aftenavis” med nogle af de største overskriftsbogstaver i brug:

”18 kvæstet, da linie 10 kørte ud over en bro, ned ad skråning”

Samme motiv som ovenstående - her fra Berlingske Aftenavis- men i en lidt bedre gengivelse.

----------

For mit eget vedkommende, var det således, at jeg havde fridag den dag, og blev ringet op af en DSB-kollega, der fortalte at ulykken var sket, og at hvis jeg var hurtig, kunne jeg måske nå at få nogle gode fotografier deraf.

Det må jeg nok have været, for afsted til stedet gik det, formentlig på knallert (toggangen måtte jo påregnes at være indstillet). Det lykkedes da også –i den almindelige forvirring- at komme helt ned på banearealet inden der blev foretaget afspærring af området.

De efterfølgende fotos taler vist deres tydelige sprog om ulykkens omfang.

Det skal lige bemærkes, at under motorvognens nedfart blev de 18 mennesker kastet ned i vognens forende og at mange her kom alvorligt til skade, dels på grund af den hårde medfart, dels fordi vognens store glasruder splintredes.

I dagene derefter bragtes naturligvis mange avisartikler om ulykken, og –ligesom i vore dage- bragtes mange teorier om ulykkens årsag til torvs. Som jeg husker det, omtalte flere af passagererne, at de undrede sig over, at vognens hastighed på vejstykket fra Aller-koncernen mod uheldsstedet, blev højere og højere.

Under den store, høje Carlsbergbro var der dengang et stoppested, der -netop med henblik på sådanne situationer- var blevet gjort til ”Fast Stoppested”. Dette betyder, at alle vogne SKULLE standse dér, uanset om der er passagerer at optage eller afsætte. På denne måde ville man forsøge at forhindre, at en sporvogns hastighed ville blive for voldsom i den foranliggende kurve. Dette vogntog skulle således også standse her, men gjorde det ikke, hvilket sikkert har undret –i det mindste- vogntogets to konduktører.

- Smiley -