Diverse DSB stationer

Indhold

Brande
Gedser
Godthaabsvej/Grøndal
Haderslev Amtsbanegård
Orehoved
Sønderborg
Tolne

Brande

Den gamle hedeby Brande i Midtjylland blev stationsby i 1914 og fik sin opblomstring i forbindelse med jernbanen. I 1916 var indbyggertaller 1.202 og var blevet fordoblet siden 1911. Brande har i vore dage næsten 7000 indbyggere (2011). Jernbanen, der kom til byen i 1914 var del-strækningen Give-Holstebro (Vejle -Struer) og i 1917 kom strækningen Grindsted-Brande til, og denne strækning videreførtes til Funder i 1920 (som en del af den senere "skæve bane": Bramminge-Laurbjerg [Langå-Randers]). Denne "skæve bane" blev dog (undtaget Bramminge-Grindsted) nedlagt igen d. 23. maj 1971. Omkring 2. verdenskrig var Brande by centrum for brunkulsproduktion ikke mindst fra de nærliggende Søby Brunkulslejer.

Jfr. det ovenstående er Brande således et godt eksempel på det, der betegnes som en "ægte" stationsby, i modsætning til de tilsvarende "uægte" af slagsen. Forskellen er, at de ægte stationsbyer er "ingenting" eller en ganske lille bebyggelse, hvor jernbanen får en station, og en større by herefter opstår. Dette i modsætning til de uægte stationsbyer, hvor der allerede ved banens anlæg er en større by, som måske nok bliver endnu større, --den er dog "uægte" ! ! !

Det høje, flotte vandtårn i Brande.

Tårnet blev opført i 1914 ved maskindepotet i Brande og var af bred type med svagt konisk højt, rundt tårn med bredt, tolvkantet, træbeklædt beholderhus og højt pyramidetag.

Indtil årene efter 2. verdenskrig var beholderhuset forsynet med "pyntelister" øverst og nederst på beholderens træbeklædning. Tårnet blev både "nedlagt" og nedrevet i 1971.

Se Morten Flindt Larsens beskrivelser af DSB´s vandtårne: "Statsbanernes vandforsyning af damplokomotiver" i årsskriftet for Danmarks Jernbanemuseum, "Tog i Tiden", 2008, 2009 og 2010.

Begge fotos: 14. januar 1962. v--->

DSB J 1 foran remisen i Brande.

Person- og blandettogsmaskiner for lette baner, tegnet af Otto Busse og bygget hos Borsig,Tyskland og Nohab, Sverige i årene 1886-93. Vægt 20-23 t + tender 12-15 t. Kedeltryk. 10 atm. Et antal af disse maskiner blev i 1920´erne forsynet med overheder, hvorved der fremkom et lokomotiv, der var fortrinligt egnet til sidebaner med let spor, og som udmærkede sig ved et meget lille brændselsforbrug.

Efter ombygningen kørte J-maskinerne først de lette avistog Nyborg-Strib, senere lokaltogene Slagelse-Næstved og Slagelse-Kalundborg, Dalmose-Skælskør indtil 1936 og Sorø-Vedde 1927-33. De sidste år af deres levetid kørte de på banen Tommerup-Assens og på Himmerlandsbanerne. Nr. 15 blev allerede 6 år efter ombygningen udrangeret. Da 2. verdenskrig brød ud i 1939, var 5 af dem allerede ophugget, men nu blev der der atter brug for disse maskiner, og 13 af de resterende 15 fik trykluftudrustning og trykluftbremse. J 1 blev i 1954 udrangeret, hensat og overdraget til Jernbanemuseet.

Gedser

Sidste Ms-lyntog til Berlin ankommet til Gedser. -- 29. september 1973. ^---v

Den enlige / de få rejsende til Gedser har forladt toget og stationen. Toget skal nu rangeres ombord på færgen . . .

Hvad mon Tolderne er ved at finde ud af hér ??? Gedser. -- 29. september 1973. Lyntoget er på vej til Berlin Ostbhf. for sidste gang.

Ankommet til Gedser måtte "ungerne" og jeg desværre forlade toget. Økonomien gjorde det desværre ikke muligt at fortsætte til Berlin og overnatte dér. Til gengæld tog vi alle tre af sted igen næste morgen, atter med Gedser som mål – ned for at modtage lyntoget ved tilbagekomsten.

Ligesom i TV "vil jeg benytte ventetiden" inden togafgangen hjem d. 29. og indtil lyn-togets tilbagekomst d. 30. til at se på noget af det andet materiel, der "rørte sig" på arealet:

Desværre -- jeg kunne have ønsket at have meget mere film til rådighed. Bl. a. stod der en hensat (???) C-maskine. Oprindelig havde den stået henstillet med tenderen op mod en grusbunke (uden eller med sveller i pufferhøjde). Sådan stod den ikke længere. Formentlige talrige stødran-geringer op mod den - eller et ORDENTLIGT et af slagsen havde skubbet tenderen hen over grusbunken, der nu befandt sig netop mellem tender og maskine ! ! !

My 1113. Gedser. 29-30. sept. 1973. v--->

. . . med de sædvanlige "smilerynker".

DSB MH 385. Gedser. -- 29-30.1973. ^---v. . . men her må også bemærkes det gamle firkantede remisevandtårn ---^ og det herlige runde vandtårn på fotografiet herunder ---v).

Om disse tårne skriver Morten Flindt Larsen i årsskriftet for DANMARKS JERNBANEMUSEUM, "Tog i tiden 2010":

"Andre idéer skulle også afprøves, blandt andet pasticher over romantiske runde borgtårne i Gedser (1906) og Nyborg H (ca. 1907). Borgtårne var på den tid en meget yndet inspirationskilde blandt arkitekter, ikke mindst når det drejede sig om vandtårne, hvilket kan ses i en del byer endnu i dag, selv om mange tårne er revet ned i årenes løb. Vandtårnet ved Gedser-remiserne er lavere og mere bastant end Nyborg-tårnet og er en sær makker til det ældre remisevandtårn af sjællandsk type."

Sidste Ms-lyntog (Ms 401-Aa 431-Ms 402) på vej mod Berlin. Gedser. -- 29. september 1973.

. . . på vej til Warnemünde.

Den 30. september var vi igen på plads ved færgelejet for at tage imod det sidste MS-lyntog fra Berlin.

Gl. Færgeleje. Gedser. -- 30. september 1973.

M/F WARNEMÛNDE set gennem et nyt / moderne færgeleje. Gedser. -- 30. september 1973.

M/F WARNEMÜNDE med DSB´s sidste i drift værende Ms-lyntog. Gedser. -- 30. september 1973.

Sidste kørsel fra borde. Gedser. -- 30. september 1973 . . .

DSBs sidste Ms-lyntog (Ms 402-Aa 431-Ms 401). Gedser. -- 30. september 1973.

. . . Passagererne har indtaget deres pladser . . .

. . . nu mangler der bare et foto af personalet. Gedser. -- 30. september 1973

Godthaabsvej/Grøndal

Fra 28. september 1996 ændredes navnet til Grøndal, efter det omkringliggende områdes navn.

3. generations S-tog på Godthåbsvej station. Et i retning mod Hellerup.

Godthåbsvej station med den lille tilknyttede avis-kiosk, førend denne blev nedrevet.

Grøndal station under ombygningen til den nye tilværelse: Ny Ellebjerg - Hellerup.

Grøndal -- 4. april 2016. ^---vv

Strækningen taget i brug 1930, her set mod Vanløse / syd -- 4. april 2016. . .

. . . og her set mod Hellerup / nord med viadukten for Godthåbsvej. -- 4. april 2016.

KS 839. Godthåbsvej v/. S-togsstationen "Godthåbsvej", nu "Grøndal". -- Slutningen af april 1969.

Hus 1a. Godthaabsvej / Grøndal. (Vanløse / Hellerup) --^-vv 4. april 2016

Oprindelig tjenestebolig for stationsmesteren. -- 4. april 2016. ^---vv

Hus nr. 1a er opført i 1930.

Haderslev Amtsbanegård

Medens Haderslev statsbanegård havde et noget trist udseende, var Haderslev Amtsbanegårds arkitektur mere festlig og præget af den preussisk arkitektur, som også prægede flere af de andre amtsbanestationer. Den blev opført i 1899 som hovedstation for Haderslev Amts Jernbaner. Da et par af disse baner var blevet nedlagt, førte Statsbanerne fra 1934 sine persontog til Amtsbanegården, der således blev endestation for for strækningen Vojens-Haderslev.

Stationen var dog stadig hovedstation for amtsbanerne og disses rutebiler frem til nedlæggelsen af de sidste amtsbaner i 1939. Først i 1940’erne skiftede amtsbanegården hos statsbanerne navn til ”Haderslev Bystation”.

Haderslev Amtsbanegaard ca. 19xx.

To HAJ-motorvogne, M 81 og 82 på Haderslev Amtsbanegård, ca. 1938. ---^ Foto: J. Steffensen.

Sammenlign foto med nedenstående foto. Samme billedvinkel, men 22 år senere. Stationsterrainet er bebygget og tilbage er kun et godsspor mod havnen ! ! ! ---v

Den gamle stationsbygning og sporet, set mod vest / Vojens. 26. september 1960.

Da man -af trafikale grunde- ønskede et nyt holdested, indrettedes i 1950 et billetsalgssted ved den stærkt trafikerede Nørregade, og billetsalgsstedet overtog navnet ”Haderslev Bystation”.

Amtsbanegården som den så ud d. 26. september 1960. ^---v

Da Statsbanerne/DSB havde forladt Amtsbanegården i 1950, fortsatte den som rutebilstation.

D. 1. november 1961 indviedes Haderslevs nye rutebilstation ved Nørregade som erstatning for den gamle amtsbanegård på Jomfrustien. Herefter blev banegården i 1962 nedrevet –med meget besvær.

To år senere, i 1962, var det hele forbi ! ! !

Orehoved

Der kom en mail:

"Hej Erik.
Her er lidt om Orehoved (Oh) på Nordfalster.
Da jeg som elektrikerlærling kørte med toget fra Vordingborg og til Nykøbing F. holdt toget ved en station lige efter Storstrømsbroen på Falster siden. Det var Orehoved. Jeg husker at der somme tider var to passagerer der benyttede denne station. Den blev opført og indviet samtidig med Storstrømsbroen i 1937. Orehoved by var med færgehavn og station, som lå i forbindelse med færgehavnen. Den nye Orehoved station nåede aldrig at få den store betydning. Stationen var nemlig blevet anlagt nogle km syd for for Orehoved. Allerede den pladsering dengang måtte være medvirkende til stationens nedlægning. I 1975 blev stationen nedgraderet til trinbræt, og kort tid derefter blev den lukket som publikumssstation. Orehoved er stadig krydsningsstation."

Perron ved spor 1 i retning med Vordingborg. Naturen er ved at tage over på perronen. Orehoved station. 2016.

Facaden. Varehuset i umiddelbar forlængelse at stationsbygningen. Bemærk den blomstrende hyld lige på hjørnet.

Kommandoposten set udefra. Bemærk den gamle perronhøjttaler over vinduet. Den har ikke sagt noget i mange år. Orehovedskiltet er for længst væk. Måske har en jernbane-souvenirjæger været på spil.

For tiden er broarbejdet på Falster ved at være afsluttet.

"På Lolland er man stadig i fuld gang. Der var de gamle broer tiltænkt dobbeltspor. De var opført af tyskerne som opperede med planer om Fugleflugtslinien med dobbeltspor i starten af 1940-erne. Ganske fremsynet. Banen blev dog først opført af danskerne langt senere og som enkeltspor. Ved tyskernes projektering af broerne havde man ikke taget højde for frihøjde til køreledninger, eller også er kravene anderledes i dag, hvor vi kører med 25 kV på fjernbaner. Jeg ved det ikke, for jeg er ikke kørestrømsmontør."

- - -

"I 1987 blev stationen shinet op da broen skulle fejres med 50 års jubilæum. Som det fremgår af billederne er der så heller ikke blevet foretaget noget siden. Og dog. For et par år siden er der blevet anlagt en midlertidig perron. Det er planen at der under ombygningen på Falster skal være station igen indtil dobbelsporet og kørestrømmen er installeret færdig ned til Nykøbing F. Det forlyder at dette skal ske fra 2018 og frem til 2021 - - Vi får se.."

CAPP i Oh kmp. ( Vi elsker forkortelser ).

Lidt mere af kommandoposten i Oh.

Tiden står stille i Orehoved kommandopost.

Ventesalen i Oh. For flere år tilbage fandt den anvendelse som spisestue for kollonnen. Jeg håber at jernbanemuseet vil være interesseret i ventesalen hvis stationsbygningen skal rives ned når den nye Storstrømsbro skal forbindes med banen mod Nykøbing.

Tekst og fotos: Niels E. Holm, 2016.

Tak til Niels E. Holm.

Sønderborg

I efteråret 1960 afholdt forsvaret efterårsmanøvren "Hold fast" i Sønderjylland (omkring Sønderborg og Haderslev). Undertegnede var med dengang, og med var også fotografiapparatet. Desværre blev det til mere efterårsmanøvre end til fotografering, men nogle fotos blev det da til.

Her lige en foreløbig smagsprøve taget på havnen - vist optaget nogenlunde nedenfor / i nærheden af Sønderborg Kaserne ("Slottet").

Gamle meterspor i Sønderborg havn. v-->