Fjerritslev - Aalborg - (Frederikshavn) Jernbane

Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane - FFJ

Indhold

Strækningen Aalborg - Fjerritslev

Strækningen Aalborg - Frederikshavn

Løst og fast om Fjerritslev-Frederikshavn banen

Fjerritslev - Nørresundby åbnede den 19/3 1897 og blev nedlagt den 31. marts 1969.
Nørresundby - Frederikshavn åbnede den 18/9 1899 og blev nedlagt den 31. marts 1968.

Læs historien om Fjerritslev-Frederikshavn banen på Jernbanen.dk

De fleste billeder på denne side er optaget på banens sidste driftsdag den 31. marts 1969. Delstrækningen Ryaa - Aabybro - Aalborg dog den 17. august 1963.

Aalborg station (DSB) - km 0,0

Aalborg station, gadefacaden. -- 17. august 1963.

Voerbjerg trinbræt - km 4,7

Trinbræt med grusperron og og trinbræt-vingesignal af træ. Kort efter Voerbjerg kunne -fjernt i landskaber- ses en sporrist med mange opstillede godsvogne. Det var vist også beregnet til brug for lufthavnen, men der var forbudsskilte overalt, så der blev afstået fra fotografering.

Voerbjerg trinbræt. -- 17. august 1963.

Vadum Kirke trinbræt - km 8,3

Vadum Kirke trinbræt var et trinbræt med grusperron og svelleforkant. Et læskur med bræddebeklædning lå mere end 50 meter fra sporet --formentlig af hensyn til læskurets samtidige benyttelse til læ for buspassagererne udenfor "togtid". Trinbrætsignalet var en vendbar skive på en høj stander (en jernbaneskinne) og med mulighed for elektrisk lys ved nattetide.

FFJ. Vadum Kirke trinbræt. -- 17. august 1963. ^---v

Vadum station - km 9,9

Fra krigens tid (2. verdenskrig) lå der -vest for stationens indgangssporskifte- to lange opstillingsspor, hvorfra der mod øst (drejende mod syd) udgik et sidespor mod Aalborg lufthavn. Stationsbygningen havde fået tilføjet en udbygning på perronsiden og et stort varehus af træ. Der var krydsnings- og overhalingsspor udfor stationsbygningen med stikspor mod øst der endte i en jordvold.

FFJ. Vadum station, set mod Fjerritslev. 17. august 1963,

FFJ. Vadum station, set mod Aalborg. 17. august 1963,

Vadum. Vejfacaden -- 17. august 1963.

Vadum, set mod Fjerritslev. -- 17. august 1963.

Vadum. Svinefold med rampe sammenbygget med egentlig siderampe. -- 17. august 1963.

Nørlang trinbræt - km 11,5

Trinbrættet havde perron med tilbehør (trinbræt-navneskilt og trinbrætsignal) på hver side af vejsammenløbet.

FFJ. Nørlang trb. set mod hhv. Fjerritslev ---^ og mod Aalborg ---^ -- 17. august 1963.

Nørlang trb, østre perron for tog mod Aalborg, --dog set mod Fjerritslev. -- 17. august 1963. Skinnerne i forgrunden førte til et skur, hvori der tilsyneladende stod en motortrolje, der antagelig tilhørte baneformanden.

Vestre trinbrætperron for tog mod (og set mod) Fjerritslev.

Biersted station - km 14,0

Biersted havde et temmelig stort stationsareal med krydsnings- / overhalingsspor ( ved græsbevokset grusperron) og læssespor overfor stationsbygningen. Der var indkørselssignaler -som armsignaler- i begge stationens ender.

Biersted station, set i køreretning mod Fjerritslev. 17. august 1963.

Biersted station, set i køreretning mod Aalborg. 17. august 1963.

Biersted. Vejfacaden. -- 17. august 1963.

Knøsgaard trinbræt - km 17,5

Tidspunktet er her skiftet til 1963, idet jeg på min meget hastige nedlæggelsestur i 1969, var nødt til at se bort fra stationer / trinbrætter på FFJ-strækningen Aalborg-Aabybro, hvor jeg -som det ses her- allerede havde været i 1963, --- og så nåede jeg endda ikke Aalborg-Hvalpsund Banen, fordi Mascot´en tillod sig at søge værkstedshjælp tre gange på turen ! ! !

Knøsgaard trinbræt havde et åbnet, korsformet læskur med navneskilt, og trinbrætsignalet var et vingesignal af træ.

Knøsgaard trinbræt -- 17. august 1963.

Aabybro station - km 19,2

NB: Sporplanen er en kombination: Veje og landskaber op mod banen er ca. 1940, mens sporene og den nye bro (i vest) er som jeg så det i 1969.

Stationen var fra 1913 til 1963 også overgangsstation til privatbanen Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane.

Aabybro var endepunkt for Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane (HLA), og der var en solid ø-perron ved krydsnings-/overhalingssporet. Der var -syd for stationsbygningen- yderligere tre opstillingsspor og et maskinspor til remisen med drejeskive og vandkran i vestenden af stationen, og midt i dette spor var der en vognvægt. Mod øst -ved indgangssporskiftet- var der et vandtårn og en vandkran. Nord for hovedsporet lå et varehusspor med stikspor til en enderampe. Et stykke indenfor indgangssporskiftet fra Fjerritslev, byggedes en vejbro over tre spor - for hovedvejen udenom Aabybro.

FFJ. Aabybro station m. varehus. Set mod-NV/ køreretning mod Fjerritslev. ^---v Den 31. marts 1969, -banens sidste driftsdag.

Aabybro, set mod mod NØ / køreretning mod Aalborg. -- 31. marts 1969. ^---v

Aabybro stationsareal set mod vest / Fjerritslev. -- 31. marts 1969 - banens sidste driftsdag.

Aabybro stationsareal set mod øst / Aalborg. v---^ --- 31. marts 1969.

Samme synsretning, --her set fra broen i stationens vestende.

Ryaa station - km 20,8

De to indkørselssignaler for tog fra Hjørring/Fjerritslev, mod Aalborg, stod i virkeligheden begge inde i "trekanten".

Ryaa var forgreningsstationfor HLA-trafikken og var bygget til dette formål af HLA. For FFJ var det kun et trinbræt, hvor togene før HLA blev nedlagt, holdt ved bagsiden af stationsbygningen. Senere flyttede det mod vest til landevejen.

(Nærmeste efterfølgende fotos er optaget ved nedlæggelsen af Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane i 1963.)

Hjørring-Løkken-Aabybro-stationsbygningen i Ryaa. -- 17. august 1963. ^---v Set i køreretning mod Hjørring.

. . . og set mod Aalborg. Masten for indkørselssignalet for tog fra Hjørring anes yderst til højre ---^

FFJ-perronen, Ryaa. -- 17. august 1963. Set i køreretning mod Fjerritslev.

FFJ - HLA-indkørselssignaler, Ryaa. Signalerne set mod hhv. Fjerritslev og Hjørring. -- 17. august 1963. I baggrunden, til højre, ses de to signaler for modsat køreretning. Den lidt "afvigende" placering af signalet for tog fra Fjerritslev mod Aalborg, skyldes oversigtsforholdene i kurven. Nederst, yderst til højre, ses trådtrækket til sporskiftet.

FFJ / HLA, signalpost, Ryaa. Set mod Hjørring. -- 17. august 1963.

Ryaa, set mod Aalborg. -- 17. august 1963. ^---v

FFJ / HLA, signalpost, Ryaa. Set fra FFJ-perronen mod TFJ-perronen. -- 17. august 1963.

(Herefter atter 1969.)

Ryaa, set i køreretning mod Fjerritslev. -- 31. marts 1969, --FFJ´s sidste driftsdag. Her er den ovennævnte flytning af perronen mod vest /landevejen udført.

Ryaa station (trinbræt). Set i køreretning mod Aalborg.

Birkelse station - km 22,6

Birkelse station havde krydsnings- og overhalingsspor ved en ø-perron (græsbeklædt jordvold) og læssespor ud for stations-bygningen med stikspor / udtræk til en enderampe. Ved hovedsporet syd for stationsbygningen var der bygget et stort privat pakhus.

Birkelse stationsareal, set mod Fjerritslev. -- Bemærk de vindblæste træer/buske i skellet mod nordvest. Det ser man sjældent på modeljernbanerne. -- 31. marts 1969, --banens sidste driftsdag. ^---v

Birkelse station, uden og med jernbanevarehus og retiradebygning. Set i køreretning mod Aalborg. 31. marts 1969. ^---v

Birkelse stationsareal set mod Aalborg. Herover ^ aner man lige nogle få meter af den græsbeklædte ø-perron for spor 2. 31. marts 1969.

Ulveskoven trinbræt - km 25,1

Her var perronen overraskende lang. Det skyldtes nok, at Ulveskoven var et yndet udflugtsmål. En beboer på stedet fortalte, at der ofte kom hele foreninger med tog -også særtog- hertil.

Ulveskoven trinbræt set mod Fjerritslev. -- 31. marts 1969.

Ulveskoven trinbræt set mod Aalborg. -- 31. marts 1969.

Langeslund-Mark trinbræt - km 26,3

Et nøgent trinbræt af sædvanlig type. Eneste afvigelse fra "normen" synes at være, at stationsnavnet var lige ved at være for langt til stationsskiltet.

Langeslund-Mark trinbræt. -- 31. august 1969.

Arentsminde station - km 27,1

Arentsminde station. Set i køreretning mod Fjerritslev ---^ og mod Aalborg ---v -- 31. marts 1969.

Kom nu ikke for tæt på perronkanten unge mand - første tog kommer bagfra, fra Fjerritslev.

Senere (om nogle minutter) vil signalet blive omlagt til indkørsel og krydsning med et tog fra Aalborg på banens sidste driftsdag.

Stationen lå åbent i landskabet og havde (alligevel) et meget højt armsignal, fælles for begge køreretninger. Såvel retiradebygning som varehus var træbygninger. Læssesporet lå overfor stati-onsbygningen. Her lå også stationens svinefold.

FFJ Sm 4 - Sb 12 er ankommet til Arentsminde . . . -- 31. marts 1969, ---banens sidste driftsdag.

TFJ Sm 6 - TFJ Sp 12. FFJ, Arentsminde. -- 31. marts 1969. - "Ane i kæret" har købt flødeskumskager med hjem !

Halvrimmen station - km 29,7

Halvrimmen station. -- 1. april 1969. ^---v Set mod Aalborg . . .

- - - og set mod Fjerritslev.

Terrain set mod Aalborg . . .

. . . og mod Fjerritslev.

Jægerum trinbræt - km 31,4

Jægerum trb, --set mod Aalborg. 1. april 1969. ^---vv

. . . stadig synsretning mod Aalborg, --sidespor til Jægerum Grusgrav . . .

. . . og set mod Fjerritslev.

Brovst station - km 34,0

Brovst station, --set mod Aalborg. -- 1. april 1969. ^---v

FFJ. Brovst station, set i køreretning mod Fjerritslev. -- 1. april 1969. ^---vv

. . . og med varehus.

. . . vejfacaden, set mod Fjerrtislev.

. . . terrain set mod Fjerritslev, . . .

. . . og tilbage mod Aabybro.

Skovsgaard station - km 36,5

Skovsgaard station, set i retning mod Fjerritslev. -- 1. april 1969. I øvrigt blev stationen og banen nedlagt "i går" ved midnat, så det er måske ikke underligt, at der ser tomt og trist ud ! ! !

. . . med varehus . . .

. . . og uden varehus . . .

Set i modsat køreretning -tilbage mod Aalborg, ---uden . . .

. . . og med retiradebygningen.

Skovsgaard, set i køreretning mod Aalborg. -- 1. april 1969. Der har været "varmt" i pakhuset på den anden side.

Skovsgaard station, vejfacaden, set i køreretning mod Aalborg . . . -- 1. april 1969.

. . . og mod Fjerritslev.

Aarupvej trinbræt - km 38,3

Aarupvej trb. set mod Aalborg . . . -- 1. april 1969.

Set mod Fjerritslev. -- 1. april 1969. ^---v

Aarup Hede trinbræt - km 39,3

Aarup Hede trinbræt. -- 1. april 1969. --->

Aarup Hede trinbræt. var et nøgent trinbræt, der lå meget ensomt i landskabet. Skilte, standere og perron var dog yderst velholdt - forbavsebde nok. Aarup Hede trinbræt. -- 1. april 1969.

Aarup Hede trinbræt. -- 1. april 1969.

Bonderup station - km 44,7

Bonderup, set "bagud" i køreretning mod Aalborg. -- 1. april 1969. ^---vv

Set "fremad" i køreretning mod Fjerritslev. -- 1. april 1969. ^---v

Bonderups stationsbygning var udvidet mod øst, og varehuset var en anselig træbygning, der lå tæt ved sporet. Der var et krydsnings- / overhalingsspor ved stationen.

Bonderup. -- 31. marts 1969, --banens sidste driftsdag. ^---v

Myager trinbræt - km 45,7

Myager trinbræt. -- 31. marts 1969.

Mere enkelt kan det vist næppe blive.

Skræm station - km 46,6

Skræm blev nedsat til trinbræt, hvilket var forståeligt, eftersom en station ikke havde nogen berettigelse på stedet. Måske har bygningen kun været beregnet til beboelse for en baneformand, for den var ikke imponerende.

Skræm -- 31. marts 1969, banens sidste driftsdag. ^---v

Husby trinbræt - km 47,6

I Husby var der et læskur og et højt trinbrætsignal med lys, men også her var der kun en opkastning af jord som perron.

Husby trinbræt. -- 31. marts 1969.

Aagaard Skov trinbræt - km 49,3

Trinbrættet Aagaard Skov lå temmelig øde og skjult -set fra markvejen- af et par opkastede jordvolde. Der var kun en jordperron med stationsskilt og og et trinbrætsignal.

Trinbrættet Aagaard Skov med kun en jordperron, navneskilt og trinbrætsignal.

Aagaard Skov trb. -- 31. marts 1969. ^---v

Fjerritslev station - km 52,7

Fjerritslev var overgangsstation mellem FFJ og TFJ (Thisted-Fjerritslev Jernbane). Det var en stor station med stor stationsbygning, opført i gule sten, med varehuse og remiser med drejeskiver og vandkraner for såvel FFJ som TFJ. Der var to perronspor, et krydsnings- og overhalingsspor samt adskillige opstillings- og læssespor, og der var 19 sporskifter. Ved udkørselen mod Aalborg var en vejoverskæring sikret med bomme.

Se evt. ogsåsiden om Thisted-Fjerritslev Jernbane.

Fjerritslev station, set i køreretning mod Aalborg. -- 31. marts 1969, --banens sidste driftsdag.
Bemærk i øvrigt perronbelysningen, --den virker ikke overvældende.

Fjerritslev, set mod NØ. -- 31. marts 1969. ^---vv

Fjerritslev station, set mod NV / køreretning mod Thisted. ^----vv 31. marts 1969, banens sidste driftsdag.

FFJ. Køreplansopslag. Fjerritslev. 31. marts 1969.

Til højre: FFJ´s varehus, til venstre privat varehus, --set mod NV. -- 31. marts 1969.

FFJ. Fjerritlev stationsareal set mod vest / mod Thisted. -- 31. marts 1969.

FFJ. Drejeskiven, Fjerritslev. -- 31. marts 1969.

FFJ-remisen, Fjerritslev. -- 31. marts 1969. ^---v

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Aalborg station (DSB) - km 0,0

Nørresundby Havnestation - km 2,9

Nørresundby Havnestation 1959. Foto: ESA.

Engholm Strand trinbræt - km 7,9

Engholm Strand trinbræt 1959. Foto: ESA.

Vodskov station - km 11,5

Vodskov station 24. august 1965.

FFJ Vodskov. -- Udateret postkort, men inden stationen blev udvidet til den endelige udførelse - se nedenfor.

Vodskov station -- 25. august 1965. Bemærk perronbelysningen: Een enlig lampe over det samlede perron-område . . .

. . . nåhh, jahh, der er da også lige en lampe over stationsskiltet, men så har stationen også været "badet i lys".

FFJ. Vodskov. Svinefolden. -- 25. august 1965.

Langholt station - km 15,0

Langholt station lå egentlig i en landsby med navnet Horsens, hvilket navn selvsagt ikke vil være praktisk anvendeligt som stationsnavn. Man har derfor kikket et par kilometer mod nord, og der fundet en herregård ved navn Langholt. Dette navn har man så benyttet som stationsnavn.

Stationen var af den korte type -dvs. med læssesporet overfor/ udfor stations- bygningen, på modsatte side af sporene. Den sluttede som nedsat til trinbræt med et af Aalborg Privatbaners sædvanlige vingetrinbrætsignaler af træ på perronen. Bygningerne var bygget i røde mursten, og hovedbygningen var senere forlænget.

Alle bygninger, spor og andre faciliteter lå der endnu ved nedlæggelsen d. 31. marts 1968. På sporskifterne kunne man dog se, at det ikke var hver dag, man havde krydsninger her (f. eks. ved togpersonalets foranstaltning).

Langholt station, set mod nord-nordøst / køreretning mod Aalborg. -- 26. oktober 1969.

Stationen var nedlagt halvandet år forinden disse fotografiers optagelse, men egentlig undrer jeg mig nok lidt over, hvor utrolig trist der allerede ser ud. Papir og plast blæser rund i vestenvinden og gamle plastdunke flyder på stationsarealet. På de halvandet år, der er gået, har sporoptagelseskolonnen ganske vist nået at fjerne sporene, men det må da have taget nogen tid, inden man nåede hertil. Dette mandskab forlod sikkert stedet -hærget af sporoptagelsen- men sandsynligvis "rent", --alligevel ser der allerede således ud ! ! !

Et par meter fra min PC-siddeplads står syv bind af Acton Friis´ / Johannes Larsens store bogværk om "De danskes Øer", "Danmarks store Øer" og "De jyders Land". Heri er der utroligt mange fotografier fra et betydeligt fattigere udkantsdanmark, men alligevel ser ALT pænt og nydeligt ud - uanset hvor forfaldent og forladt det er ! ! !

. . . og set mod sydøst / køreretning mod Frederikshavn. (Det skal huskes, at banen her -på afstand- følger -- Limfjordens bugtning mod sydøst, inden den efter Vester Hassing atter drejer mod nord.

Vejfacaden ved den vist ellers tomme stationsbygning. Her ser dog rimelig nydeligt ud, ingen smadrede vinduer. Set mod nord-nordøst.

Stationsarealet set med nordvest / Aalborg ---^ og mod sydøst / Frederikshavn ---v

Til højre ses resterne af stationens lille side- / kvægrampe. (Set mod nord-nordvest - køreretning mod Aalborg).

Stationsbygningerne er i vore dage nedrevet, og der er intet tilbage fra banetiden, udover at landskabet -trods alt- stadig bærer præg af selve banelinien. Denne er endda lavet til sti på et stykke mod Vodskov.

Stae Station - km 16,5

Stade, Staa, Stae eller Stå?

Den mindste "station"stype - faktisk så lille, at den kun er et "Billetsalgssted".

Lille "station", lille stationsnavn - kun fire bogstaver, og alligevel flere stavemåder ! ! !

Ældre geodætiske kort fra omkring 1920-30´erne skriver bynavnet som "Stade". DSB-køreplaner m.v. i 1940-50´erne staver navnet med to "a"-er, og det samme er tilfældet på Geodæt.-kortet herunder, men fra omkring 1970´erne ændres stavemåden tilsyneladende til "ae". Dette sidste kunne måske have noget at gøre med sprogreformen i 1948, og dermed indførelsen af "bolle-å-Å". Det ses efterfølgende nogle steder, at bynavnet Staa er "oversat" til Stå, hvilket ikke ganske svarer til udtalen.

Stae havde ved nedlæggelsen --d. 31. - marts 1968-- længe været trinbræt og bygningen var vist ubeboet på dette tidspunkt, --men i hvert fald forfalden. Der førte en ca. 1 km lang markvej op fra landevejen, men der var ikke andre huse i flere hundrede meters omkreds, og markvejen gik ikke længere end her til billetsalgsstedet/trinbrættet.

Stae "station", billetsalgssted, senere trinbræt, set mod syd / men alligevel køreretning Frederikshavn. 26. oktober 1969.

Sporoptagningskolonnen har været der, og fjernet sporet, men ellers ser der nok ud, næsten som da der stadig kørte tog. Den -som beskrevet- tomme stationsbygning ved nedlæggelsen et halvt år tidligere (31. marts 1968), synes nu atter at være beboet, --dels står der to cykler op af muren, dels synes der at være gardiner og potteplanter i vinduerne, set fra vejsiden.

. . . og set mod nordvest / køreretning mod Aalborg.

"Stationsbygningen", vejfacaden, set mod nord. -- 26. oktober 1969.

Vester Hassing station - km 19,8

Vester Hassing station -- 26. oktober 1969. Det er halvandet år siden nedlæggelsen (d. 31. marts 1968), --alligevel sidder stationsskiltet og køreplanstavlen stadig på væggen. Til gengæld synes stationsbygningen også (stadig ?) at være beboet.

Her ser ikke så mistrøstigt ud, som på Langholt station, . . .

. . . alligevel ser det ud til, at det er to af gavlvinduerne fra 1. sal, der står og læner sig op af den bageste varehusport. Modsat stationsbygningen i Langholt og billetsalgsbygningen i Stae, der begge blev nedrevet, er bygningerne i Vester Hassing stadig beboede, og tilsyneladende i nydelig stand.