EVP.DK
-
-
- Broer, Sjælland
- Broer, Fyn og Jylland
- Brændstofforsyningsanlæg
- Drejeskiver, DSB
- Dokumenter
- Drejeskiver, privatbaner
- Kabelhytter
- Kvæg- og svinefolde
- Læskure
- På materiellet
- På stationen
- På strækningen
- Rutebiler
- Sneplove
- Sporstoppere
- Stationsskilte, DSB
- Stationsskilte, privatbaner
- Tjenesteboliger
- Trinbrætskilte, privatbaner
- Togviserskilte
- Troljer, dræsiner
- Vandtårne, DSB
- Vandtårne, privatbaner
-
- KS vogntyper
- KS linje 1
- KS linje 2
- KS linje 3
- KS linje 5
- KS linje 6
- KS linje 7
- KS linje 8
- KS linje 9
- KS linje 10
- KS linje 11
- KS linje 13
- KS linje 14
- KS linje 15
- KS linje 16
- KS linje 18
- KS linje 19
- KS linje 20
- KS linje Buh
- Nedlæggelse af KS 1972
- Odense Sporvej
- Århus Sporveje
- Sporvejshistorisk Selskab
- Sporvogne på postkort
-
- Modeljernbaner
Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Bryrupbanen - HBS
Indhold
- Løst og fast om HBS
- Rullende materiel (på Jernbanen.dk)
- Horsens (DSB)
- Bygholm
- Lund
- Lundum
- Stenbjerg
- Monbjergvejen
- Østbirk
- Vestbirk
- Gammelstrup
- Tønning
- Ring Skov
- Brædstrup
- Lille Davdingvej
- Rodvigsballe
- Slagballe
- Vinding Østergaard
- Vinding
- Bryrup
- Skaaningbro
- Vrads
- Fogstrup
- Korsvej
- Them By
- Virklund
- Ørnsø
- Silkeborg (DSB)
Løst og fast om Bryrupbanen
Den smalsporede jernbane Horsens - Bryrup åbnede den 23. april 1899.
Den normalsporede jernbane Horsens - Bryrup åbnede den 15. april 1929.
Forlængelsen Bryrup - Silkeborg åbnede den 10. maj 1929.
Hele banen lukkede den 30. marts 1968.
Læs historien om Bryrupbanen på Jernbanen.dk

"Fra anlæggelsen af Horsens-Bryrup Jernbane i 1898. Forrest står den ældste direktørsøn, Christian Hoffmann". Lokomotivet er Heilbronn 148.

Stålgitterbroen over Gudenåen omkring år 1900. Broen førte banen over åen tæt ved Gammelstrup station, men blev i 1929 dækket med sand/grus ved banens ombygning fra smalspor til normalspor. I 2014 blev den udgravet og siden markedsført som turistattraktion under navnet "Den genfundne bro".

HBS-køreplan pr. 22. april 1944. Køreplanen var kun gældende, så længe man var i stand til at overholde den, dvs. indtil yderligere restriktioner blev indført.

Sommerkøreplanen 1967, banens sidste sommerkøreplan inden nedlæggelsen i det kommende forår.

HBS (Horsens Privatbaner)-banemarker.
Det sidste tog

HBS Sm 213 - Sp 221 - Sm 212. Silkeborg. Den stamme, der eftermiddagen igennem og hele aftenen, kørte de sidste tog og som også skulle afslutte banens drift med det allersidste tog -- 30. marts 1968.
Kl. 22.40 skulle denne stamme være klar til at køre banens sidste tog med såvel almindelige passagerer som medlemmer af banens bestyrelse og direktion, der ønskede at deltage i afskedsturen. Der blev udvekslet adskillige hilsener og overrakt blomster til stationspersonalet på nogle af stationerne. Små afskedstaler blev holdt, håndtryk udvekslet og vel også et enkelt kram.
Under kørselen fortalte dir. Damgaard Andersen, at skinnebussen Sm 213 var købt af Lollandsbanen -LJ- for kr. 2000,-, at Them By, Vestbirk og Lund stationer var solgt for kr. 35 - 40.000/stk. og at Vrads st. endnu ikke var solgt.
I Brædstrup afkobledes Sm 213 og Sp 221 og kørte derfra tilbage til Horsens, mens Sm 212 fortsatte alene til Silkeborg. Herfra skulle den køre tilbage næste dag (d. 31. marts) kl. ca. 18.
Den normale krydsning på Vestbirk st. blev -på grund af aftenens forsinkelser- forlagt til Bryrup st. Øde perroner var (desværre også den sidste aften) tilfældet ved adskillige stationer, men på enkelte stationer var der mødt 20-30 personer op. Aftenens festligste indslag var nok i Vestbirk, hvor en del mennesker med et "pigtrådsorkester" i spidsen var mødt op på perronen. Kl. ca. 0.50 ankom dette sidste HBS-tog til en ligeledes næsten øde og forladt Silkeborg station ! ! ! (det var dog lørdag aften ! ! ! )
Af hensyn til banens regnskabsafslutning blev driften indstillet allerede d. 30. marts, således at stationernes inventar kunne køres til Horsens pr. tog mens banens forsikringer endnu var gældende. Post udkørtes dog pr. tog også d. 31 marts.
Stationer
Horsens station (DSB) - km. 0,0

Den gamle station fra 1868 her fotograferet i 1905.

Horsens 1907.

Banefacaden anno 1910.

Den nye banegård, gadefacaden, ....

... og set fra stationsarealet i 1929.
Bygholm trinbræt - km. 1,2

Til venstre Horsens Vestbaner mod Thyregod og Ejstrupholm, i midten Bryrupbanen mod Silkeborg og til højre DSBs dobbeltspor (set mod nord). Jernbane-Bladet, 1958.
.
Samme "udsigt", Bygholm-perronen, set mod nord. Horsens Vestbaner er nedlagt (31. marts 1962), og nu benyttes kun det ene, tilbageværende spor nærmest perronen.
Bygholm trb. -- 10. august 1967, set i køreretning mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v

På grund af oversigtsforholdene (broen - og i køreretning mod Silkeborg) er trinbrætsignalet placeret(bibeholdt) på modsatte side af sporet -i forhold til perronen- og tilsyneladende en slags "stangtræk" under sporet.
Lund station - km. 6,3



HV / HBS. Lund station. -- 30. marts 1968, banens sidste driftsdag. ^---v



HV / HBS. Lund station. -- 30. marts 1968, banens sidste driftsdag. Stationen blev revet ned i 1970.
Lundum station - km. 10,3


HBS. Lundum. 30. marts 1968, banens sidste driftsdag. ^---v Set mod nord / Silkeborg.

Bemærk "lunken" (fordybningen) i sporet lige nord for stationen, bemærk det flade landskab, der omgiver stationen -måske udjævnet til formålet- og herefter det omkringliggende bakkelandskab. Lige til modeljernbanen.



Tog fra Silkeborg ankommer fremført af HBS DL 202.
Stenbjerg station - km. 12,7


Alle fotos: 30. marts 1968 - banens sidste driftsdag.

Stenbjerg trinbræt set mod Silkeborg. -- 30. marts 1968. -- ^---v

. . . ankommende tog fra Silkeborg . . .

. . . som passerer den frasolgte stationsbygning på den videre fart.

Gammel jernbane - nye tider: Læskur af bølgeplastplader.

Monbjergvejen trinbræt - km. 15,7


Monbjergvejen trinbræt set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.

Østbirk station - km. 16,5



Østbirk station, set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.


Østbirk, vejfacaden. 10. august 1967.

Østbirk station, Vejfacaden. -- 30. marts 1968.
Vestbirk station - km. 18,6



Vestbirk station. -- 10. august 1967. ^---v



Vestbirk station, set mod Horsens. -- 30. marts 1968. ^---v

Vestbirk, vejfacaden.
Gammelstrup-broen
Læs historien om Gammelstrup-broen her: Den genfundne bro.
Gammelstrup station - km. 21,2



HBS. Gammelstrup trinbræt -- 10. august 1967.

Den nedlagte, frasolgte Gammelstrup stationsbygning, set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v. 10. august 1967.

Tønning station - km. 23,6



HBS. Tønning st. med ---^ og uden ---v varehus -- Set mod Silkeborg. 10. august 1967.


Tønning, set mod Horsens. -- 10. august 1967.

Tønning station, set mod Horsens. -- 30. marts 1968.
Ring Skov trinbræt - km. 26,2


HBS. Ring Skov trinbræt - set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.

Brædstrup station - km. 27,4



HBS. Brædstrup station, set mod Silkeborg. -- 10. august 1967.

Brædstrup, set mod Horsens, uden ---^ og med ---v varehus. 10. august 1967.


Brædstrup st, vejfacaden, set mod Silkeborg. -- 10. august 1967.

Brædstrup, stationsarealet set mod Silkeborg --^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.


Brædstrup station. -- 30. marts 1968.
Lille Davdingvej trinbræt - km. 28,8


Lille Davdingvej trb, set mod Silkeborg ---^ og mod ---v Horsens. 10. august 1967.


DSB-tegning af Iv 20001. Her ses --omend det er på en DSB-vogn-- et bremsehus på dets plads som "rygsæk" på en del af datidens godsvogne. I dette hus sad evt. -under strækningskørsel- en såkaldt "bremser", der havde til opgave, på et signal fra lokomotivet / lokomotivføreren, at påvirke vognens skruebremse.
Man fornemmer sikkert, hvordan der kommer til at mangle det nederste, højre hjørne af huset, når det tages af vognkassen. Dette stykke bremsehus ses tydeligt påbygget bremsehuset ovenfor (det lyse område). Dør i siden af huset og vindue til at se efter toget, var der jo allerede.
Rodvigsballe trinbræt - km. 30,0


HBS. Rodvigsballe trb, set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.

(Endnu en gang ser vi, hvordan man har udfyldt "hullet", da man pillede bremsehuset ned fra "sin godsvogn". -- Bemærk i øvrigt telefonmasten bag overkørselen. -- mast med forlængelse for at komme op over el-ledningerne. Hvem bliver den første, der bygger en sådan mast på sit modeljernbaneanlæg ??? )
Slagballe station - km. 30,7


Slagballe. -- km. 30,7 fra Horsens.

Slagballe station. -- 30. marts 1968. Bemærk "den evindelige postbil" på perronen.

HBS. Slagballe station, set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.

Vinding Østergaard trinbræt - km. 31,9


HBS. Vinding Østergaard trb, set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.

Vinding station - km. 34,2



HBS. Vinding station, set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.
Bemærk brevduerne på TV-antennen -- Der er postekspedition i den ene ende af stationen (se postkassen og postekspeditionsskiltet over den), og der er dueslag for brevduer i den anden ende -- bemærk indflyvningshullerne lige under tagryggen på toiletbygningen ! ! !



Sm 210 + Sp 221. Vinding. -- 10. august 1967.
Bryrup station - km. 37,8


Alle efterfølgende fotos: 10. august 1967.

HBS. Bryrup station, set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v

. . uden og med varehus.


Bryrup station. Vejfacaden. -- 10. august 1967.

Bryrup. Drejeskiven. -- 10. august 1967.

Stationsarealet, set mod Horsens. -- 10. august 1967.

Gammel vognkasse fra smalsporstiden. Vognnummer var desværre ikke læseligt. Bryrup. -- 10. august 1967.

Alle efterfølgende fotos: 30. marts 1968 - banens sidste driftsdag.

Bemærk den tilsyneladende ældre mand i sporet -yderst til venstre. . . .

. . . Kort efter er perronen tom, --næsten da.

Bryrup station, set mod Silkeborg ---^ . . . -- 30. marts 1968.

. . . og mod Horsens.

Bryrup gamle station fra smalsporstiden -- 30. marts 1968. ^---v

Skaaningbro trinbræt - km. 39,1


HBS. Skaaningbro trinbræt. -- 10. august 1967.

Skaaningbro trinbræt, set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.


Skaaningbro trinbræt. "Lige til modeljernbanen". Forslag til bygning af trinbrættet i model. -- Så lidt skal der til.
Vrads station - km. 41,8


HBS. Vrads station, set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.

. . . uden ---^ og med varehus ---v


Vrads station. Vejfacaden. -- 10. august 1967.

Vrads stationsareal set mod Horsens. -- 10. august 1967.
Fogstrup station - km. 46,8


Fogstrup gamle, frasolgte stationsbygning og efterfølgende trinbræt-læskur (varehuset), set mod Silkeborg. 10. august 1967.

. . . og set mod Horsens -- uden . . .

. . . og med lidt af det forhenværende varehus.

Fogstrup station blev nedsat til trinbræt, med varehuset som "læskur". -- Set mod Silkeborg . . .

. . . og mod Horsens den 10. august 1967.
Korsvej trinbræt - km. 47,7


HBS. Korsvej trinbræt. set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.

Them By station - km. 50,8



HBS.Them By station, set mod Silkeborg ^---v 10. august 1967.


. . . og mod Horsens. -- 10. august 1967.
Virklund station - km. 55,8



HBS. Virklund station, set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.

. . . med ---^ og uden varehus ---v

Ørnsø trinbræt - km. 58,8


"H.B.S. - Til Ørnsø Trb."

HBS. Ørnsø trb, set mod Silkeborg ---^ og mod Horsens ---v 10. august 1967.

Det er vist i høj grad fra Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, at det gamle slogan stammer: Skønhed som De ikke aner, findes langs de danske baner. . . . og det kunne da udmærket være stedet her, der var en af inspirationerne.
Silkeborg station (DSB) - km. 60,9

DSB/HBS. Silkeborg, set "fremad" i kørselsretningen ---^ og "tilbage" mod Horsens. 10. august 1967.

Turen er til ende, og et halvt år senere blev Horsens - Bryrup - Silkeborg Banen nedlagt.

HBS Sm 213 - Sp 221 - Sm 212. Silkeborg. Den stamme, der eftermiddagen igennem og hele aftenen, kørte de sidste tog og også skulle afslutte banens drift med det allersidste tog -- 30. marts 1968. ^---v
Frøken Agerbo
"Et stemningsbillede fra Silkeborg station en gang midt i 1950’erne
Silkeborg stations særprægede sammenhæng med SKRJ inspirerer til en lille beretning fra en DSB afløser, som forrettede tjeneste på stationen i en sommerperiode i midten af ”halvtredserne”:
Silkeborg station var den gang var en stor knudestation med DSB-tog i 4 retninger (dog enkeltspor bærende to banelinier til Funder, hvor banerne mod Brande og Herning deltes via udfletningen vest for stationen). Der var endvidere privatbane til Kjellerup – Rødkærsbro (SKRJ), hvor togene ankom til og afgik fra gaden foran stationsbygningen og privatbane (HBS) til Horsens via Bryrup, hvor togene ankom til og afgik fra en fjerntliggende perron ved spor 6.
Som det var ”skik og brug den gang”, hvor der var ”rigtige jernbanemænd til”, blev selv en nyankommet afløser sat ind i opgaverne som stationsbestyrer af den fratrædende på under 5 minutter, og ellers blev man beroliget med, at hvis man blev i tvivl om noget, kunne man bare spørge "frk Agerbo i billetkontoret", som dermed kan betegnes som synonym med disse mange lokale medarbejdere, som man altid kunne trække på.
Det var travle dage med både godstrafik og passagertrafik, det sidste ikke mindst om sommeren med de mange turister til den smukke by.
Hver anden time var der toggruppe med tog i alle 4 DSB-spor og privatbanesporene. Alene frigivningen til de to signalposter for DSB-togene krævede "overblik", så man f. eks. i østenden ikke spærrede den store overkørsel for længe. Det var klogt at lytte til signalhuspasserne, disse ædle banefolk som havde enorm erfaring i både signalhusbetjening, bagageekspedion og rangering o. m. a., når de sagde: "Skal vi ikke tage dem for samme nedrulning?" når der kom tog fra Laurbjerg og Skanderborg næsten samtidigt. Det skal tilføjes, at samtlige sporskifter i togvejene var håndbetjente, men centralaflåsede, og signalpasserne havde ”en del løbearbejde”, når der skulle indstilles togveje, så de var heller ikke interesserede i ”at løbe forgæves” på grund af en ”uerfaren afløser”!
Under en lille konsultation den første afløsningsdag hos frk Agerbo i billetkontoret, hvor hun havde hænderne fulde med at sælge billetter, bemærkede den meget grønne afløser en skinnebus holde på forpladsen uden for stationsbygningen. ”Hvad er det for noget”, spurgte afløseren frøkenen? "Det er da toget fra Kjellerup, som De formentligt selv har givet sporlåseren ved privatbanen lov til at køre ind på sporet med.” "Ja, naturligvis”, sagde afløseren let rødmende med et stort smil, som om han blot spøgte med sit (dumme) spørgsmål. Så var den reddet, mente han.
Et stykke tid efter, da der var et lille ophold i billetsalget, inviterede han frk Agerbo ind på stationskontoret, hvorfra al sikkerhedstjenesten foregik, og frigivningsapparatet til de to signalposter var placeret, idet han havde et lille uddybende spørgsmål:" Kan De ikke lige give mig et praj om, hvorledes man kan se, at der er stillet udkørselssignal til Bryrup fra spor 6. Det er altid rart at kunne se det, inden man tænder afgangslyset” (som ikke var afhængig af stillet udkørsel). "Jo", sagde hun og gik med raske skridt foran ”stationsbestyreren” ud på perron 1: "Hvis De bøjer Dem lidt ned og kikker over mod sporet derovre, vil De kunne ane, at der er stillet udkørselssignal - i mørke skal De være særligt opmærksom, for lyset er svært at få øje på." Og således gik den smukke sommer for afløseren, der blev mere og mere rutineret i jobbet som stationsbestyrer, og der opstod så vidt erindres så mange år efter ingen forsinkelser eller fejlbetjeninger, som skulle rapporteres til "højere myndigheder" - ikke mindst takket være frk. Agerbo – og de vakse signalpassere i de to signalposter. Jo, der var banepiger og banemænd til den gang - det er der sikkert også i dag. Bemærk den høflige ”De-form”, som var gængs den gang. Den havde også sine fordele !"
Ove Nygaard, 25. januar 2015.
-